Dennis Jürgensen
Foto: Les Kaner

Forfatterstafet: Dennis Jürgensen

21.11.22
Dennis Jürgensen har skrevet bøger i over 40 år. Med en fanskare, der også bliver ældre, har han udviklet sit forfatterskab fra bøger for børn og unge til også de voksne.
Dennis Jürgensen har altid haft forkærlighed for gys og gru, uanset om han skriver for børn, unge eller voksne. Efter i årtier at have skrevet horror og gys for unge, tog han i 2014 hul på sin første krimiserie for voksne. Det blev til Roland Triel-serien, der tæller 6 bind, og siden har han skrevet to bind i krimiserien om efterforskerne Teit og Lehmann. Med vanlig sans for lige dele tør humor og makabert billedsprog henvender Jürgensen sig til voksne, der som børn begejstret har læst hans fortællinger.

Med sine krimier har han også fået nye læsere til at hoppe ombord i sit omfangsrige forfatterskab.

 En god krimi skal også rumme hygge og humor

”Det, der først og fremmest driver mig, er at fortælle en god historie. Når det er krimi, er der en masse psykologi, man kan lægge ind i figurerne. Hvad får folk til at begå den ultimative forbrydelse og slå et andet menneske ihjel?”

”Bloddue” er anden bog i Dennis Jürgensens nye krimiserie med det umage makkerpar, danske Lykke Teit og tyske Rudi Lehmann. Den foregår i Nordtyskland og trækker uhyggelige spor tilbage til et mørkt kapitel i Tysklands historie, nemlig Stasi-tiden under DDR, hvor overvågning og undertrykkelse var hverdag for mange.

Hør Dennis Jürgensen i samtale med Forfatterstafettens litteraturformidler Sarah Corner-Walker Hvidberg, hvor han blandt andet taler om skiftet fra børne- og ungdomsbøger til krimiserier, og om hvilke virkemidler der er vigtige for at skabe en god og effektiv kriminalroman.

Dennis Jürgensen: En god krimi skal også rumme hygge og humor

Mere om forfatteren

Læs hele det dybdegående portræt af Dennis Jürgensen her.

Se og bestil bøger af Dennis Jürgensen herunder.

Inspiration