Fællesskabets fortælling

Af Anonym (ikke efterprøvet)
26.10.21
For halvandet år siden blev vi for alvor introduceret til begrebet ”samfundssind”, men kollektivromanen har siden dens oprindelse givet os historier om grupper og fællesskabet (eller manglen på dette).

Denne form for roman er kendetegnet ved manglen på en hovedkarakter, hvor fortællingerne i stedet følger mange forskellige karakterer, hvis historier overlapper hinanden. Med samfundet i fokus bliver de enkelte karakterers historier et billede på en større helhed.

Hvis du kan holde styr på mere end én karakter, kan disse bud på klassiske og moderne kollektivromaner minde dig om, at livet opleves fra flere vinkler.

Hans Kirk – Fiskerne
Hans Kirks fortælling om de indremissionske fiskere er klassikereksemplet på en kollektivroman. Med temaer som tro, fremmedfjendskhed og sammenhold er denne roman stadig relevant i dag.

Jakob Ejersbo – Nordkraft
Det er næsten umuligt at bo i Aalborg uden at have hørt om denne roman, der med narkomiljøet som omdrejningspunkt følger forskellige skæbner i havnebyen.

Kim Fupz Aakeson – Fangeleg
Ved at følge tre fængselsbetjente får læseren gennem hård humor indsigt i livet i et fængsel – på begge sider af tremmerne. 

Lone Abura – Den svære toer
Med et fokus på det moderne menneske handler denne roman om en mangfoldig gruppe unge danskere i København – og selvfølgelig også deres hunde.

Christine Bojsen Træden – Lukketid: 11 fortællinger med afsæt i en kø foran H&M, på Strøget, julen 1999
En gruppe vidt forskellige kvinder får én ting tilfælles, da de alle sammen befinder sig i den samme kø foran H&M en uge før juleaften.

Stine Pilgaard – Lejlighedssange
Denne roman kredser om en flok beboere fra den samme andelsboligforening. Med sin sproglige leg er historien både morsom og original, og den giver indblik i de mange forskellige former for fællesskaber, vi møder i verden.

Inspiration