Europa - tema om danskere i verden

19.04.23
Omkring 250.000 danskere bor i dag i udlandet, og op igennem tiden har danskere sat markante aftryk rundt omkring i hele verden.

Danskeren der opfandt gær

Vidste du, at den danske videnskabsmand Emil Christian Hansen opfandt gær til ølproduktion. Den gær bruges den dag i dag til fremstilling af pilsner-øl over hele verden. 

Fuld fokus på danskere i verden

Fra uge 10-16 sætter landets biblioteker sammen med DR fokus på nogle af de danskere, som er rejst ud i verden for at søge lykken med både positive og negative udfald som resultat af de ting, de har gjort. Sideløbende med DR's fyrtårnsserie "Danskere i verden" præsenterer bibliotekerne danskere med afsæt i en verdensdel, og denne gang har vi Europa som omdrejningspunkt.

Kom ned på dit lokale bibliotek og oplev udstillinger om de forskellige kontinenter, arrangementer og aktiviteter om danskere, som er rejst ud i verden.

Kender du måske en dansker, som har bosat sig i udlandet?

DR-serie "Danskere i verden"

Bibliotekerne samarbejder med DR, som sideløbende med bibliotekernes kampagne hver søndag i seks uger sender en programserie om kendte og mere ukendte danskere, som er rejst ud i verden og på forskellig vis har sit aftryk.

I sjette og sidste afsnit tager vi med DR-vært Stephanie Surrugue rundt i Europa for at undersøge, hvad der forbinder os europæere på tværs af fælles kultur, historie og slægt.

De tre danskere, som vi stifter nærmere bekendtskab med i dette afsnit er:

Anders Sølvsten Thomsen, fashion stylist i London.

Halfdan Mahler, generaldirektør for WHO i 1973-1988.

Barrison Søstrene, fem danske søstre, som vakte stor jubel på varietéscener i europæiske storbyer i 1980'erne.

 

Dansk familie på Svalbard i Norge

Biblioteket har fået kontakt til en dansk familie, som lige nu bor på Svalbard, som udgør den allernordligste del af Norge. Familien består af mor Karina, far Martin og deres fire børn; Styrk på 4 år, Saga på 6 år, Storm på 13 år og Freja på 15 år.  

Mor Karina og far Martin mødte hinanden i år 2000, hvor de begge arbejdede på Grønland. De startede sammen med grønlandske fangere et turistselskab og levede af henholdsvis fangst og turisme. I 2011 flyttede familien til Svalbard, hvor de startede en kennel med slædehunde og tilbyder slædeture til folk fra hele verden. 

Familien har lært at glæde sig over de små ting, som når det første forsyningsskib kommer med varer til de tomme hylder i butikken.

Datteren Freja fortæller bl.a. om, hvad der er fantastisk ved at bo i et andet land: "Det bedste er nok, at siden samfundet er så lille, men alligevel privilegeret. Man får utroligt mange muligheder ved at bo her. Naturen er også meget smuk, og der er en speciel stilhed her som man ikke rigtig kan finde i Danmark."

Sønnen Storm fortæller bl.a. om, hvad han har lært ved at bo i et andet land: "Der er mange forskellige muligheder på Svalbard. For eksempel så har jeg jagtet siden jeg var lille på Svalbard, jeg har kørt snescooter siden jeg var lille og jeg har kørt hundeslæde siden jeg var lille."

Herunder har vi samlet lidt litteratur, hvor du kan læse mere om kontinentet Europa og om nogle af de danskere, som er rejst til et andet europæisk land.

Måske får du også lyst til at rejse ud i verden og bosætte dig for en periode...

 

Inspiration