Et friskt Proust
En Hello Kitty-madkasse driver op på stranden ved en lille ø i British Columbia, Canada. Inden i ligger den 16-årige japanske Naos dagbog i et omslag af Marcel Prousts legendariske hovedværk "På sporet af den tabte tid". Sådan begynder Ruth L. Ozeki roman ”Tidens væsen”; med startskuddet til en interessant udveksling af erfaringer og levet liv – på tværs af generationer, tid og geografi – mellem den japanske teenager og den midaldrende forfatter, der fandt madkassen.
Og Ruth L. Ozeki er langt fra ene om at finde inspiration, udgangspunkt og retning hos netop Proust.
Den 18. november er det præcis 100 år siden, Marcel Proust døde af lungebetændelse, den 18. november 1922. Han blev kun 51 år gammel.
Nye læsere kan begynde her og de mere velbevandrede kan fryde sig over de mange parafraser, fortolkninger, sidefortællinger, forklaringer og helt igennem vidunderlige værker, med afsæt i Proust.
På sporet af Marcel
Valentin Louis Georges Eugène Marcel Proust blev født ind i en velhavende familie. Som 25-årig, i 1896, udgav han novellesamlingen ”Les plaisir et les jours”, som hverken faldt i anmelderne eller læsernes smag. Dertil var både han selv og hans tekster ganske simpelt for aparte for tidens smag.
Selv var han for eksempel forholdsvis åben om sin homoseksualitet og levede tydeligvis det søde bohemeliv i Paris, hvor han arbejdede om natten og tilbragte dagene påvirket af opiumspræparatet Veronat, som han havde fået mod astma siden barndommen og nu var blevet afhængig af.
Men i 1909 trak han sig tilbage og begyndte arbejdet med det, der skulle blive hans absolutte hovedværk: ”På sporet af den tabte tid”; den bog, hvis omslag skyllede op på stranden i British Columbia og som siden udgivelsen i 1913-1927 har givet inspiration og næring til forfattere, instruktører, musikere, billedkunstnere osv. lige siden.
Smagen af erindring
”På sporet af den tabte tid” består af syv bind og var en gennemgribende nyskabelse i fransk og europæisk litteratur. Handlingen springer mellem fortid og nutid og består af erindringer, der fordyber sig i sjælelivet. Blandt andet beskriver de mere vovede sekvenser seksualitetens mørkere sider, men med konstant fokus de psykologiske, bagvedliggende plan.
Faktisk beskrives alt gennem bagvedliggende tankegange og følelser. For eksempel er det smagen af en simpel madeleinekage, dyppet i lindete, der bringer minderne frem hos den selvbiografiske hovedperson Marcel. De søde, varme dråber katalyserer ham virkeligt uvirkeligt tilbage til barn- og ungdommens besøg søndag morgen hos tante Léonie, og i sidste ende til den forløsning, som han bruger hele det omfattende værk på at søge efter.
”På sporet af den tabte tid” har ingen overordnet retning eller intrige, der driver handlingen og læseren frem. Det er et konstant flow af tanker, en ubrydelig tankerejse.
Derfor tager det tid og kræfter at læse Proust.
Hårdt svækket af lungebetændelse dikterede Proust de sidste linjer af ”På sporet af den tabte tid”, kort før sin død, men nåede ikke at gøre værket helt færdigt.
Et friskt Proust
Selvfølgelig står Prousts egne – lige fra den første novellesamling til det monumentale syvbindsværk, ”På sporet af den tabte tid” på bibliotekets hylder.
Find Prousts egne bøger i bibliotekets samling.
Men på hylderne står også en spændende række værker i forskellige genrer, der analyserer og forklarer, fortolker eller på anden vis tager afsæt i Proust:
- Følg for eksempel med Jacob Paludan, Margrethe Møller, Søren Ulrik Thomsen, Kirsten Thorup og Suzanne Brøgger i Neal Ashley Conrad Things ”Proust i Danmark: 1913-2016”.
- Find spor af Proust hos Karl Ove Knausgård.
- Føl de menneskelige grundvilkår i Steen Bach Christensens ni historiske, sære og fantastiske fortællinger i ”Prousts hjerte”.
- Kom helt tæt på, når Prousts fortrolige husholderske, Céleste Albaret, fortæller om de sidste 10 år af hans liv.
- Eller nyd klassiske værker af komponister, nævnt i Prousts værker på ”The Proust Album”.
Vi har fundet et udvalg nedenfor. Så lad blot jagten på den fortabte tid og den sande Proust gå ind!