Jørgen Leth

Endnu en Tour i manegen

Jørgen Leth er for mange lyden af sommer. I 30 år har forfatteren, filmmanden og Tour de France-aficionadoen kommenteret verdens største cykelløb. Kan du ikke få nok af den karakteristiske stemme, er hjælpen nær.

Sidste gang Jørgen Leth sad ved mikrofonen for at kommentere TV2’s dækning af Tour de France var i 2018. Dette års Tour de France markerer et comeback for en ganske velkendt stemme. I år vender han tilbage, dog ikke på TV2, men på de konkurrerende kanaler Discovery+ og Eurosport.

Kan du ikke få nok af Leths ikoniske stemme og elegante sprogbrug, står biblioteket klar på sidelinjen med et bredt udvalg af hans bøger, indtalt af ham selv; lige til at putte i ørerne:

I bogen ”Mine film” sidder Jørgen Leth en vinter på Mallorca og ser tilbage på sine film. Frames og firnurlige ideer folder sig ud og bliver ganske levende – ikke mindst, når man hører ham selv læse op.

Lyt til Jørgen Leth: "Mine film" (2021).

I de foreløbigt fire bind i den selvbiografiske serie ”Det uperfekte menneske” fortæller Leth om øjeblikke i sit liv, om omkostningerne ved at leve som æstetiker, om rastløsheden, depressionerne og ensomheden.

Lyt til ”Det uperfekte menneske. Bind 2, Guldet på havets bund” (2008).

Lyt til ”Det uperfekte menneske. Bind 3, Et hus er mere end en ting” (2012).

Lyt til ”Det uperfekte menneske. Bind 4, Mine helte” (2015).

Lyt til ”Det uperpekte menneske. Director’s Cut” (2017).
 

Mere Leth-læsning

Og når du nu er oppe i gear, kan du ligeså godt fortsætte på den store klinge: Nedenfor er et udvalg af Jørgen Leths andre mere end 40 titler. 

Find også et udvalg af Jørgen Leths film online på Filmstriben.
 

Inspiration