Det bør ende godt; også for ræve og røvere

Thorbjørn Egners fortælling om Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven fylder 70 år.

Vaniljekranse og pebernødder. Op til jul var der gang i kagebageriet hjemme i køkkenet. Og som hver jul, måtte jeg også denne gang - til min yngste på 12 års store irritation – igen synge en bestemt sang: ”Når en peberkagebager bager peberkagekager …”

Jeg er formodentlig ikke den eneste, der kan hele teksten - og i øvrigt adskillige lange passager fra Thorbjørn Egners nyklassiker ”Dyrene i Hakkebakkeskoven” - ganske og aldeles udenad. 

I år fylder bogen 70 år.

Selv sultne Mikkel Ræv er sympatisk   

I Hakkebakkeskoven møder vi blandt andre den fornuftige, kloge og flittige Morten Skovmus, den ubekymrede, let dovne Klatremus og den frække, tyvagtige Mikkel Ræv (som dog er let at narre).
Og selv om det hurtigt står klart, at den kloge narrer den mindre kloge, findes der i skoven – ligesom i Egners andet sejlivede univers om folk og røvere i Kardemomme By - ingen helte og skurke, ingen vindere og tabere. Sultne ræve, dovne røvere og sure tanter – sågar skadelige tandbakterier – fremstilles, så de trods alt stadig har vores sympati og forståelse.

Det er dog klart, at det er Morten Skovmus’ ønske om at skabe fred, tryghed og respekt for alle i skoven, der står øverst på Egners dagsorden.

Lov for dyrene i Hakkebakkeskoven

”Alle dyrene i skoven skal være venner. Det er strengt forbudt at spise hinanden. Den som er doven og ikke selv samler mad må ikke ta’ maden fra andre”, lyder det i den lov, som dyrene - lige fra Uglen og Krageper til den store Elg, Mikkel Ræv og Bamsefar (som er så sød og rar) på demokratisk vis enes om skal gælde.

Eller: ”Man skal ikke plage andre eller sætte livet til, og for øvrigt kan man gøre, hvad man vil”, som det lyder i Politimester Bastians Kardemommelommelov i ”Folk og Røvere”.

Både 70-årsjubilaren og den lidt yngre Kardemomme fra 1956 byder altså på umiddelbare, fantasifulde og farvestrålende fortællinger om skovens dyr og hverdagslivet i en lille, overskuelig by, hvor alle kender alle. På den anden side er det rendyrket formidling af lettilgængelige budskaber om store begreber som retfærdighed, tolerance, retfærdighed og medmenneskelighed.

Thorbjørn Egner selv var yderst bevidst sin opgave. I et interview med Aftenposten den 20. september 1969 sagde han:

”Jeg tror, det er vigtigt, at børn i den alder hvor deres modtagelighed og fantasi og følsomhed er størst, modtager indtryk som giver dem tillid og tro på livet. Deres hverdag kan beriges af bøger, som giver næring til deres egen udfoldelse og skaberglæde. Det er i disse år, børnenes karakter dannes. Børn må lære at få forståelse og respekt for både dyr og mennesker. Helst også få opøvet deres evne til at glæde sig over det, som er værdifuldt og smukt - og morsomt.” 

Dyrene i Hakkebakkeskoven på film

I 2016 udfoldede den norske filminstruktør og animator Rasmus A. Sivertsen fortællingen som stop motion-animation.

Se "Dyrene i Hakkebakkeskoven" på Filmstriben

Inspirerende flødekarameller

Som barn spillede, komponerede, sang, tegnede, malede og skrev Thorbjørn Egner (1912-1990) flittigt både eventyr og skuespil, som han opførte med kammeraterne på høloftet bag forældrenes købmandsbutik. Og netop herfra stammer inspirationen til mange af hans historier: For eksempel elskede lille Thorbjørn at komme i købmandsbutikken, hvilket særligt faderen ikke var begejstret for. Han stak derfor sønnike en flødekaramel mod at han holdt sig væk – Det gjorde Thorbjørn gerne, faktisk ”mange gange hver dag”, som han skriver i selvbiografien ”Et selvportrett” fra 1984.

De søde flødekarameller og de deraf følgende huller i tænderne bragte mange år senere inspirationen til Karius og Baktus, der - præcis som historierne om dyrene i Hakkebakkeskoven og folkene og røverne i Kardemomme By – har underholdningen for øje, men samtidig på pædagogisk forbilledlig vis opdrager børn til at børste tænder. 

Reserver "Karius og Baktus" 
Reserver "Folk og røvere i Kardemomme By"

Multitalentet Egner

Thorbjørn Egner (1912-1990) både skrev og illustrerede sine egne bøger, ligesom han også selv komponerede de ørehængende sange. At han havde fuld kontrol med alle fortællingens dele bærer nok også kimen til historiernes store holdbarhed. Det er simpelthen svært at tænke historierne uden musikken og tegningerne. Og omvendt. 

Læs mere om Thorbjørn Egner på forfatterweb.dk

Sidste afsnit, hvor sønnike fordufter og kagerne bliver færdige – og hvor alle opfordres til at genbesøge den 70 år gamle Hakkebakkeskov

Tilbage ved kagebagepladen forduftede sønnike hurtigt. Om det skyldtes min skønsang eller at han blot var hurtigere (og bedre!) til at få trillet pebernødderne end Bagermester Harepus’ bagerdreng, vil jeg her lade stå hen i det uvisse.

Til gengæld fik jeg - og nu I - en kærkommen lejlighed til at genbesøge den 70 år og evigt unge Morten Skovmus, Klatremus, Mikkel, Brumlemand og gode, gamle Bamsefar (som er så sød og rar). 

Det er betryggende – også i en stor og grum voksenverden med krig og ufred i naboskoven – at lytte til Morten Skovmus:

”Vi kunne ha’ det godt her i skoven, hvis alle var venner og de store lod de små være i fred. Så kunne de store hjælpe de små, og de små hjælpe de store, for der er meget, vi små kan, som de store ikke kan.”

Det var Mortens ord, og det er jo ganske fornuftigt sagt af en lille mus.

Kære dyr i mange versioner

"Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven” udkom første gang i dansk oversættelse af ingen ringere end Halfdan Rasmussen i 1954. Vi kan altså næste år fejre endnu et jubilæum i skoven. Bag i bogen findes noderne til sangene, ligesom de også er udgivet i særskilte arrangementer

Fortællingerne er flere gange indspillet: Første gang på Det Ny Teater i 1962, med Emil Hass Christensen som Mikkel Ræv, Poul Thomsen som Bagermester Harepus og Susse Wold som guitarspillende Klatremus. Og i 1990 med C. V. Jørgensen som Mikkel Ræv, Nanna som Klatremus, Michael Bundesen og Mek Pek som Bagermester Harepus og bagerdrengen og Ove Sprogø som fortæller.

I 2016 udfoldede den norske filminstruktør og animator Rasmus A. Sivertsen fortællingen som stop motion-animation.

Smag på sagerne

Vil du gerne bage Bagermester Harepus' peberkager, kan du finde den og og andre opskrifter i "Hakkebakkeskovens bagebog: Dobbeltpebrede peberkager og andre opskrifter" af Maria Villmones Bondesen.

Inspiration