Dén skal du læse!

15.03.22
Et udvalg af sæsonens bedste bøger

Joshi Alka: Hennakunstneren

Som 17-årig flygter Lakshmi fra et voldeligt ægteskab og ender ad omveje som succesfuld hennakunstner i Jaipurs overklasse. Men en dag banker den voldelige eksmand på døren, og har en ung kvinde med. Det vender op og ned på Lakshmis liv. For læsere af farverige skæbnefortællinger.
Lån bogen Hennakunstneren 

 Anne-Cathrine Bomann: Blå toner

Danish Pharma har udviklet en pille, der kan hjælpe sorgramte. Medicinen virker og er godkendt, men en professor fra Aarhus universitet opdager, at der måske er skjulte bivirkninger. For alle læsere.
Lån bogen Blå toner 

Thomas Brigsted: En forunderlig begravelse

Da Michael får at vide, at han snart skal dø, går han i gang med at planlægge sin egen begravelse. Den skal vise sig at blive ret forunderlig. Morbid fortælling om døden til læsere af humoristiske romaner.
Lån bogen En forunderlig begravelse
Lån e-bogen En forunderlig begravelse

Charlie Donlea: Tro ikke på det

Spændingsroman, som følger dramaet bag tilblivelsen af en dokumentarserie. En filmskaber forsøger at afdække om Grace Sebold, som i romanen sidder fængslet i en caribisk østat, er en koldblodig morder eller offer for et justitsmord? Guf for alle spændingslæsere.
Lån bogen Tro ikke på det
Lån e-bogen Tro ikke på det

Nillou Zoey Johannsen: Nattens blomst

Den unge Ziba vil læse videre, men bliver til sin store fortrydelse tvangsgift. Hun nægter dog at være indespærret i sit eget hjem og sind, så hun følger sine egne veje. Til læsere af mellemøstlige bøger og bøger om kvinders undertrykkelse.
Lån bogen Nattens blomst
Lån e-bogen Nattens blomst

Juhani Karila: Jagten på den lille gedde

Den unge Elina rejser hvert år tilbage til sin hjemstavn i Lapland for at udføre en opgave, der blev startet for mange år siden. I år viser sig at være noget ganske særligt. En morsom, mystisk og magisk fortælling, der blander magisk realisme med nordisk noir. For læsere af nordisk litteratur med et tvist.
Lån bogen Jagten på den lille gedde
Lån e-bogen Jagten på den lille gedde

Malene Klein: Ved Babylons floder

En dansk PET-ansat findes dræbt på en ø i USA. Hans lig er arrangeret som Edvard Munchs ”Skriget”. Danske Maya Winther sættes på den spektakulære sag. For voksne læsere af nordiske kvalitetskrimier.
Lån bogen Ved Babylons floder
Lån e-bogen Ved Babylons floder

Johanne Mygind: Kærlighedens år

Nanna er dokumentarist og forsøger at forstå sin egen historie ved at fortælle sin families historie i en podcastserie. En rå og rørende fortælling om mødre og døtre, om kvindeliv og kampen om kvindefrigørelse.
For læsere af slægtsromaner og historiske fortællinger.
Lån bogen Kærlighedens år

David Park:  Det lange løb

Fem forskellige mennesker melder sig til et ni ugers løbeprogram ”Fra sofa til 5 km” i Belfast. De opnår et fællesskab, der bringer deltagerne positivt videre i livet.
En rørende og vedkommende roman til læsere af livsbekræftende fortællinger.
Lån bogen Det lange løb
Lån e-bogen Det lange løb

Sarah Penner: Giftmagersken

Nella driver et hemmeligt apotek skjult i Londons gader. I år 1791 bliver hun opsøgt af en ny kunde, der ufrivilligt sætter gang i en række forfærdelige begivenheder. I nutidens London finder Caroline tilfældigt et spor efter det hemmelige apotek. Historisk fiktion for alle, der elsker en hyggelig og underholdende roman.
Lån bogen Giftmagersken
Lån e-bogen Giftmagersken

 C. J. Tudor:  De andre

Gabe har aldrig opgivet håbet om at finde sin lille datter i live, men da først han finder en ledetråd, bliver livet pludseligt meget farligt for både ham og et netværk af andre. For fans af thrillere og spændingsromaner.
Lån bogen De andre

Valérie Perrin: Vand til blomster

Poetisk og smuk fortælling om den elskværdige Violette Toussaint. For læsere af kærlighedsromaner, slægtsromaner og store fortællinger om livet og døden.
Lån bogen Vand til blomster

Tags
Inspiration