Den gotiske roman

Den gotiske romans oprindelse er ifølge de fleste litteraturforskere engelsk. Den gotiske roman er, hvad man kunne kalde en førromantisk ”opfindelse”, og hænger sammen med en udpræget nostalgi, melankoli og længsel efter middelalderen og dens samfundsopbygning, som var karakteristisk for hele det engelske samfund fra midten af 1700-tallet og frem til slutningen af 1800-tallet.

Fascinationen for og af det gotiske, middelalderen og det høviske samfund kom tydeligst til udtryk i arkitekturen. Det bedst kendte eksempel i dag er Houses of Parliament i London bygget i 1840’erne i nygotisk stil.

Oprindeligt blev betegnelsen gotisk brugt om den middelalderlige arkitektur (specielt om de store katedraler) fra Tyskland. Det var kunstteoretikeren Vasari, der nedsættende omtalte denne type af arkitektur for første gang i 1500-tallet. I 1600-tallet blev betegnelsen brugt om det, der var vildt og barbarisk. Efterhånden ændrede ordet betydning, og blev brugt i mere positive termer.

Ordet udvidede sit betydningsfelt og kom ligeledes til at betegne det overnaturlige, det fantastiske og det irrationelle. I 1700-tallet, der ofte kaldes for Oplysningstiden, beskæftigede man sig altså ikke kun med det rationelle og fornuftige, man interesserede sig ligeledes for det som fornuften ikke kunne forklare, og man oplevede en stigende fascination af ”overnaturlige” fænomener. Det var i kølvandet af denne fascination, at den gotiske roman opstod.

Læs resten af artiklen på Litteratursiden.dk

Skrevet af litteraturstuderende Jannie Bendsen for litteratursiden.dk