De græske tragedier - evigtgyldige, saftige historier
Det siges, at i de græske tragedier ligner skæbnen et edderkoppespind, der er spundet, før fluen blev født. Fluens skæbne er således beseglet, før den aner det.
Igen og igen udstiller de græske tragedier – ”Ødipus”, ”Elektra”, ”Medea”, for at nævne et par af de kendteste - den uundgåelige, altødelæggende ulykke, men også, at den ofte skyldes, at vi uforvarende bidrager til, at skæbnen hjemsøger os.
De oldgræske skuespil bliver med andre ord kun til tragedier, fordi mennesket selv bidrager til at udløse ulykkerne. Tragedierne handler derfor ikke om, hvordan et menneske bør være, men om, hvad et menneskes lod i livet er. Vi pådrager os uundgåeligt skyld; nogle gange med fuldt overlæg, andre gange ganske uforvarende.
Den 8. september har Aalborg Teater premiere på Camilla Kold Andersens bearbejdning af Sofokles’ tragedie ”Antigone”, fra omkring 440 f.Kr.
Handlingen (i korte træk)
Som ofte i de græske tragedier er allerede anslaget voldsomt: Antigones far, Kong Ødipus, er død og hendes onkel Kreon er nu konge, fordi hendes brødre, Eteokles og Polyneikes, har dræbt hinanden i den indædte kamp om magten.
Da Antigone efterfølgende nægter at følge kong Kreons forbud mod at begrave sin bror Polyneikes, som var angriberen, bliver hun fængslet og ender i sorg og afmagt med at hænge sig i sit slør.
Tragedien vokser i omfang, da både Antigones nevø, Kreons søn, Haimon, og Eurydike, Kreons kone og Haimons mor, i skam og ud af sympati også vælger at begå selvmord. Nu vil også Kreon dø – hvilket ”han må, når tid er”, lyder korets svar. Og mens han går ind i paladset, runder koret tragedien af: ”Hvad guder besvor, tør ej hånes af mænd”.
Havde det ikke været for Kreons stædighed og stolthed, kunne hans tab af to nevøer, sin niece, sin hustru og søn have været undgået. Men fluen vil uvægerligt altid ende i edderkoppens spind.
Civile mod overmagten
Det er voldsomme dilemmaer om samvittighed, ungdommelig kompromisløshed og idealisme holdt op mod samfundets lov og orden – og dermed i virkeligheden eviggyldige tematikker – der bliver behandlet, når ”Antigone” tages under behandling. Hun er den lidende kvinde, der kæmper imod byens og samfundets love for at forsvare sin ret til at udføre sine familiemæssige forpligtelser. Hun bliver dermed eksponent for individets ofte ulige kamp mod overmagten; en vinkel som bl.a. Bertolt Brecht (1898-1956) og ikke mindst Jean Anouilh (1910-1987) betonede i deres behandlinger af ”Antigone”.
Derved bliver "Antigone" evigtgyldig og aktuel, ikke mindst i en samtid, hvor der fokus på den enkeltes muligheder og ansvar for at realisere sig selv og samtidig konstant pres fra det omkringliggende samfund; uanset om det udannelse og familie, kønsidentitet, klimadebat eller følgerne af krigen i Ukraine. Vi er alle i lommen på noget ... og os selv. Vi sidder i spindet og kan ikke slippe fri.
Reserver Jean Anoilh: "Antigone".
På Aalborg teater kombinerer instruktør Camilla Kold Andersen Sofokles’ klassiske tragedie med den tyske dramatiker Wolfram Lotz’ (f. 1981) tekst ”Politikerne” (2019).
Tid til selv at svælge i fortællingerne
Tør du? Er du klar til at dykke ned i de evigtgyldige, saftige fortællinger om hævn, mord, intriger, tyngende samvittighed, idealisme og kollektiv moral?
Nedenfor er samlet en stribe danske oversættelser af ”Antigone” og andre klassiske græske tragedier, suppleret med et par generelle indføringer i den græske tragediekunst.
Pressebillede: Aalborg Teater. Antigone. Fotograf: Allan Toft.
Vind billetter
Klik forbi vores facebookside og deltag i konkurrencen om to billetter til ”Antigone” på Aalborg Teater. Forestillingen spiller fra 8. september til og med 8. oktober.