Danske noveller – genre og tendenser

20.10.20
Novellen kan sætte essentielle tematikker i spil. De nyeste danske noveller spænder bredt og berører både eksistentielle spørgsmål og store samfundsaktuelle og globale kriser.

Hvis du leder efter mere specifik viden om novellen som genre kan du læse artiklen: Genre - hvad er en novelle?

Less is more

Det særlige ved novellen er den fiktive fortælling i en kort form. Bag den enkle handling stikker ofte noget dybere, og den komprimerede form kan, når den er bedst, rumme helt store spørgsmål. I moderne noveller ligger den største force i det usagte. Det er ofte det, der ligger mellem linjerne, der er af størst betydning. Novellen har ofte vægt på en hændelse i dagligdagen, som tager en uventet drejning. Temaet er fundamentet for handlingen, og når den centrale begivenhed tager en ny drejning, får det ofte essentiel betydning for én eller flere af novellens karakterer. På den måde kan novellens tematikker og den korte og åbne form være med til at sætte gang i en dyb refleksion og invitere til stor eftertanke.

Tendenser i nye danske noveller

Udover gennemgående minimalistiske genretræk gør de nyeste tendenser i dansk litteratur sig også gældende for de nye noveller. Se Tendenser i 10´ernes litteratur. Tematikkerne kredser om det mørke, mødet og relationen mellem mennesker, det magiske, køn og krop og globale kriser.

Jonas Eikas novellesamling Efter solen, der vandt Nordisk Råds Litteraturpris 2019, er et eksempel på en samling, der forholder sig til større globale spørgsmål. Den er blevet omtalt som en fornyelse af novellegenren med sit globale perspektiv og et kritisk blik på jordens tilstand og et liv uden lys. I den fabulerende samling står jordens overlevelse og flygtningespørgsmål side om side med køn og krop, selvoverskridelse og mødet med det ukendte

Det magiske, det mørke og mødet

I flere af de nyeste novellesamlinger indgår det magiske som element til undren over virkeligheden. Når fortællingen sætter spørgsmålstegn ved den rene sandhed, tilfører det en flertydighed til den centrale tematik. Føromtalte Jonas Eika i 'Efter solen' svæver mellem virkelighed, fantasi og syrede sci-fi-hændelser. I Kasper Colling Nielsens samling Dengang dinosaurerne var små forekommer et utal af forvandlinger og grænser, der forskydes. Imens forholder samlingen sig fabulerende til både globalisering, droneovervågning og dinosaurer.

Ursula Scavenius' samling Dukkerne: fire fortællinger bevæger sig hvor virkelighed og fantasi mødes. Skæve eksistenser bærer på en gennemgående tvivl, og de uforklarlige hændelser sætter skub i overraskende og sære sansninger. Samlingen Skibbruden – og andre fortællinger om udødelighed af Kira Drejer Messell krydser asiatiske myter en vestlig fortællestil. Her fremstår magien som en udvej til at kunne bære det ubærlige. Hyperrealisme og repræsentationer af det groteske i virkeligheden sætter spørgsmålstegn ved de måder, vi mennesker agerer på.

Dorte Nors´ seneste samling Kort over Canada byder ind i gennemgående tematikker ved at kredse om mødet mellem mennesker, når det går lidt skævt eller ikke helt svinger. Hendes ofte kringlede vildfarelser skriver relationen mellem mennesker ind i en utilpasset normalitet, der er uden kontrol. Det humoristiske i det utilpassede er der masser af. Thomas Korsgaard følger trop. I hans samling Tyverier er flere møder skildret med stor sans for det aparte, tåkrummende og tragikomiske. Bag hverdagskomikken ligger der dog et dybere strejf af noget mørkt og ensomt.

Det mørke og sorgen er grundtonen i Requiem for en kornmark, af Ditte Stensballe. Her tegnes et melankolsk mørke af det requiem den er, en messe for de afdøde. Den tragiske afsked udspiller sig i flere af novellerne som en ny begyndelse og åbner for en skæv vinkel i erindringen. Det mørke og magiske findes også novelledebuten Se, hunden er løs af Anna Møllers. I de bedste af novellerne virker det magiske som en grad af opløsning og destruktion. Naturens uhyggeligheder tegner tematikkerne, hvor hverdagen ofte ender uventet dramatisk.

Oprindeligt skrevet af Britta Riis Langdahl, Litteratursiden.

Tags
Inspiration