Claus Deleuran Prisen 2022

Se og læs de nominerede til Claus Deleuran Prisen 2022

Året går på hæld, og det er tid til tilbageblik, gode minder og selvfølgelig prisuddelinger!

Claus Deleuran Prisen er en af Danmarks store tegneseriepriser, indstiftet af Danmarks eneste brancheorganisation for tegneserier, Danske Tegneserieskabere, i 2015.  Prisen er opkaldt efter den formidable tegner Claus Deleuran, som om nogen formåede at slå sit navn fast på den danske tegneseriescene.

Claus Deleuran Prisen uddeles årligt, men selvom vi skriver 2022 er det altså udgivelser fra sidste år, 2021, der ligger til grund for prisuddelingen, som afholdes d. 8. december kl. 19.

I år er antallet af priser reduceret fra fem til tre, i det man har valgt at lægge kategorierne " Bedste danske tegneserieforfatter" og "Bedste danske farvelægger" sammen under det fælles navn "Bedste danske tegneserieskaber."

Det er Danske Tegneserieskaberes medlemmer, der vælger de endeligt nominerede til prisen, og normalvis nomineres tre kandidater i hver kategori. Grundet stemmelighed er der dog i år fire kandidater i kategorien "Bedste danske debut."

Her på Aalborg Bibliotekerne har vi eksemplarer af - næsten - alle de nominerede tegneserier, som du kan finde og reservere herunder.

Læs mere om Claus Deleuran Prisen og de nominerede på prisens hjemmeside.

Inspiration