Aalborgs Awesome Læseklub - bogklub for 9-13 år

10.11.20
Er du en læsehest? Så bliv klogere på vores bogklub lige her!

Aalborgs Awesome Læseklub er en bogklub for de 9-13-årige, som er vilde med at læse og lytte til gode bøger og snakke om dem med andre.

Det er lige meget, hvor god du er til at læse – her er vi bare samlet for at dyrke bøgerne. Vi taler om bøger, anbefaler bøger til hinanden, og du fortæller, hvad der gør lige netop DIN yndlingsbog til den bedste bog, som vi andre simpelthen MÅ læse. Fra tid til anden får vi også besøg af forskellige personer, som ved alt om f.eks. tegneserier, fantasy, blogs og meget andet.

Sådan deltager du

Vi mødes hver tirsdag kl 16-18 i børnebiblioteket på Hovedbiblioteket. Skolernes ferier undtaget.

Tilmelding og kontakt

Har du spørgsmål eller vil tilmelde et barn, kan du skrive til Gritt (gritt.elmeskov@aalborg.dk), som er tovholder på klubben.