Børn på flugt i litteraturen

31.03.22
Flugt fra krig og konflikter har præget det sidste århundrede, og den nuværende situation i Ukraine vidner om, at det langt fra er fortid. Flere udgivelser skildrer flugten fra barnets perspektiv i ord og billeder.

"De afghanske sønner" af Elin Persson

’De afghanske sønner’ er en nøgtern registrering af tre uledsagede flygtningebørns venten på at få svar på deres asylansøgninger på et asylcenter i Sverige. Elin Persson blev med denne debutroman sidste årets vinder af Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris. Hendes barske portræt af asylsystemet bør læses af alle.

Reserver "De afghanske sønner"

Læs Litteratursidens anmeldelse af "De afghanske sønner"

"Zenobia" af Morten Dürr

'Zenobia' er en gribende graphic novel for unge og voksne om krigens tragiske følger for uskyldige ofre. Bogen udkom i 2016 lige i kølvandet på flygtningekrisen, der i Danmark kulminerede med tv-billederne af flygtninge-karavanen, som vandrede på de danske motorveje.

Reserver "Zenobia"

Læs Litteratursidens anmeldelse af "Zenobia" af Morten Dürr

"Æsel" af Kristina Stolz

Roman om to teenagedrenges flugt alene fra Afghanistan til Sverige. ‘Æsel’ beskriver essensen af flugt akkompagneret af de menneskelige, økonomiske, og samfundspolitiske nuancer. Det er en bevægende og velskrevet roman om kærlighed, sorg og håb. En voksenroman som også kan læses af unge.

Reserver "Æsel"

Læs Litteratursidens anmeldelse af "Æsel" af Kristina Stolz

"Uledsaget" af Karoline Stjernfelt, Tom Kristensen, Halfdan Pisket, Lars Horneman, Adam O 

Nogle af de bedste tegneseriekunstnere, vi har herhjemme, giver uledsagede flygtningebørn en stemme gennem et grafisk narrativ. Antologien indeholder fem hjerteskærende beretninger, der er baseret på interviews med børn fra Asylskolen i Ollerup.

Reserver "Uledsaget" på bibliotek.dk

Læs Litteratursidens anmeldelse af "Uledsaget" af Karoline Stjernfelt, Tom Kristensen, Halfdan Pisket, Lars Horneman og Adam O 

Oprindeligt skrevet af Barbara Rugholm, Litteratursiden.

Inspiration