Bøger - DR Minisjang

Bøger med heltene fra Minisjang

17.02.22
Er din 1-3-årige også vild med Børste, Fantus, Hunden Ib, Cirkeline, Gurli Gris, Bamse, Kylling og resten af banden fra DR Minisjang? Så læs med her – vi har samlet en række skønne bøger med de kendte og elskede karakterer.

DR's nye småbørnsunivers til de allermindste på 1-3 år gik i luften sidste år, og Minisjang er allerede blevet et stort hit i mange børnefamilier.

Minisjang-universet består af en streamingkanal på DRTV og en app, som er specialdesignet til de mindste. Du kan læse mere om Minisjang her

Min 2-årige er vild med at synge sange med pindsvinet Børste og alle hans venner, og sammen med Fantus har vi fået et helt tjek på, hvad alt fra en fodermaskine til en rundballepresse laver.  Der er også masser af nostalgi med DR's klassiske TV-indhold, og det har været hyggeligt at genopleve nogle af mine egne barndomsminder med fx Kaj og Andrea, Bamses billedbog og Cirkeline sammen med ham.

Historierne fortsætter i bøgernes verden

Det er ikke kun på skærmen, I kan møde Minisjang. På biblioteket har vi mange bøger, som I kan låne med hjem og få et gensyn eller læse helt nye historier med dit barns favoritter.

Hjemme hos os har vi med stor fornøjelse læst historier fra "Bamses allergodeste billedbog", der også indholder sange som "Nydningen", "Regnsangen og "YD YD". 

Herunder finder du bøger til de yngste med nogle af de kendte og elskede karakterer fra Minisjangs univers. Både de gode gamle og de nye medlemmer af familien. 

God læselyst! 

 

Inspiration