Bevægende litteratur: Vrede

10.05.21
Dødssynd eller transformerende kraft?

Ødelæggende kraft og dødssynd

Vrede er en stærk og ekspressiv følelse. Den er svær at undertrykke for hende, der føler den, og den kan være frygtindgydende for ham, den er rettet mod,

Som følelse nr. 2 i vores tema Bevægende litteratur ser vi i denne artikel på vrede i litteraturen.

Siden antikken har man været opmærksom på vredens ødelæggende kraft. Filosoffen Seneca (4. f.Kr.-65 e.Kr.) beskriver i værket "Om vrede", hvordan vreden opstår som reaktion på: "... det første stik i sjælen (...) som forestillingen af en krænkelse giver os". Vrede er altså en reaktion på en impuls, og som stoiker mente Seneca, at mennesket som fornuftsvæsen i de fleste tilfælde bør afstå fra at handle på denne impuls. Det er også baggrunden for, at vrede blev en af de 7 dødssynder i katolicismen.

Samfundet hænger ikke sammen, hvis vi impulsivt handler på enhver følelse af krænkelse og provokation. Det ville føre til et samfund med tilfældig selvtægt og hævn.

Den gode vrede

I vores verdslige samfund i dag må vi godt være vrede. Vi må gerne mærke og stå ved vores følelser. Alligevel bliver det et problem, hvis man har "for meget temperament". Så kaldes det fx. voldsparathed, selvskadende eller udadreagerende adfærd, og der findes domme, behandlingsforløb og terapi, der kan lære os at tøjle vreden, uanset om den går ud over os selv eller andre.

Men vreden anerkendes også som det indre kompas, der får os til at mærke vores personlige grænser. Det er nemlig heller ikke sundt at undertrykke vreden. Det kan medføre både psykisk og fysisk sygdom.

Og på samfundsplan kan en kollektiv vrede blive en motor for forandring. Revolutioner udspringer som regel af vrede over tingenes tilstand. De folkelige oprør i det såkaldte Arabiske Forår så fx længe ud til at være en sådan transformerende kraft, som desværre kun ser ud til at have haft en vis succes i Tunesien.

Når vreden bliver til had

Internettet og de sociale medier har de senere årtier givet folk mulighed for at udtrykke vrede i en hidtil uset grad og med et minumum af personligt ansvar. Vrede unge og gnavne, gamle mænd og kvinder har fået en platform til bag skærmen af gå bersærkergang som internetkrigere. Den uforpligtende vredes ødelæggende kraft fik for nylig Twitter til at lukke den siddende amerikanske præsidents konto. Og senest har Ekstra Bladet lukket sit anonyme kommentarspor "nationen!" Et tiltag der i sin tid skulle øge den demokratiske samtale, men som endte i had, racisme og sexisme.

Vrede over vreden

Mulighederne for at ytre sig har givet en følelse af, at vi lever i en vredens tid. Greta er vred på de voksne, fordi de forurener, de gamle er vrede på Greta, fordi hun er skinger og ikke passer sin skole. Kvinder er vrede på mandlige chefter, fordi de gramser. Mænd er vrede på #metoo-kvinderne, fordi de misforstår jargonen og ødelægger klimaet for gensidig kontorflirt. Uenigheder, der alle sammen er passende i et demokratisk samfund, men som som skyttegravskrig på nettet har vist sig svære at styre i en konstruktiv og dialogbaseret retning.

Vrede i litteraturen

Hvis vreden skal være transformerende og konstruktiv kræver det med andre ord omtanke. Og derfor er litteraturen et perfekt sted at manifestere den. Her kan du opleve vrede pr. stedfortræder, se andres vinkler på en krænkelse, der enten ligner din egen eller åbner dine øjne for livssituationer, du endnu ikke har mødt. Alt sammen anledninger til at reflektere over, hvornår vreden er på sin plads, eller om der var andre måder at handle sig ud af en situation,

Nedenfor samlet et lille udvalg af vrede bøger.
 

Thomas Nielsen: Vrede
Vrede kan både drive en frihedsrevolution og forøge vores risiko for hjerneblødning. Som en anden Homer besynger Thomas Nielsen, lektor ved Aarhus Universitet, vreden og sætter den på videnskabelig formel. 
Lån "Vrede" her.

Kort & godt om vrede
Bogen giver dels viden om vrede underbygget af psykologisk teori og forskning og er dels en selvhjælpsbog.
Lån "Kort & godt om vrede" her.

Maja Lee Langvad: Hun er vred
Selvbiografisk roman, hvor forfatteren indleder hvert afsnit med "Hun er vred, fordi ...". Og ud fra et personligt traume giver hun en politisk kritik af emnet transnational adoption.
Lån "Hun er vred" her.

Steinar Bragi: Kata
Islandsk hævnroman. Sygeplejersken Katas datter bliver myrdet og voldtaget, men sagen forbliver uopklaret. Sorg, savn og hævntørst driver Katas vrede frem.
Lån "Kata" her.

Maja Lucas: Mor
En ung mor går til i frustration og vrede over, at den store moderfølelse ikke indfinder sig.
Lån "Mor" her.

Fredrik Bachman: En mand der hedder Ove
Ove, en gnaven og regelfikseret gammel mand, har gjort det til sin opgave at kontrollere alt og alle i boligforeningen. Men bag Oves bitre fremtoning gemmer der sig en sørgmodig historie.
Lån "En mand der hedder Ove" her.

Yahya Hassan: Yahya Hassan
En digtsamling, der med vrede versaler gør op med en opvækst, hvor vrede og tørre tæsk var en del af hverdagen.
Lån "Yahya Hassan" her.

Søren R. Fauth: Moloch: En fortælling om mit raseri.
Langdigt om en desperat rasende mand, der raser over sig selv, sit forliste ægteskab og livets smerte.
Lån "Moloch" her.

Bevægende litteratur

Bøger, der får tårer til at trille ned ad kinderne og klumpen i halsen til at vokse. Bøger, der får os til at gemme os under tæppet af spænding eller rulle os sammen af grin i sofahjørnet. Og bøger, der får os til at trække på smilebåndet, huske at verden er et skønt sted trods alle strabadserne. I ugerne 18-22 er vi i følelsernes vold og sætter spot på litteratur, der bevæger.

Inspiration