Asien - tema om danskere i verden

03.04.23
Omkring 250.000 danskere bor i dag i udlandet, og op igennem tiden har danskere sat markante aftryk rundt omkring i hele verden.

Danske forfattere

Vidste du, at H.C. Andersens eventyr blev så populær hos den tidligere kinesiske leder Mao Ze Dong, at han gav ordre til, at alle kinesiske skoler skulle optage H.C. Andersen i deres lærebøger. Det betyder, at der i dag er H. C. Andersen-historier i alle lærerbøger, der henvender sig til børn fra 3. - 7. klasse.

H.C. Andersen er den mest oversatte danske forfatter i verden. 

Karen Blixen er den mest oversatte danske forfatter på kvindesiden.

Fuld fokus på danskere i verden

Fra uge 10-16 sætter landets biblioteker sammen med DR fokus på nogle af de danskere, som er rejst ud i verden for at søge lykken med både positive og negative udfald som resultat af de ting, de har gjort. Sideløbende med DR's fyrtårnsserie "Danskere i verden" præsenterer bibliotekerne danskere med afsæt i en verdensdel, og denne gang har vi Oceanien som omdrejningspunkt.

Kom ned på dit lokale bibliotek og oplev udstillinger om de forskellige kontinenter, arrangementer og aktiviteter om danskere, som er rejst ud i verden.

Kender du måske en dansker, som har bosat sig i udlandet?

DR-serie "Danskere i verden"

Bibliotekerne samarbejder med DR, som sideløbende med bibliotekernes kampagne hver søndag i seks uger sender en programserie om kendte og mere ukendte danskere, som er rejst ud i verden og på forskellig vis har sit aftryk.

I fjerde afsnit tager vi med DR-vært Stephanie Surrugue til Asien for at udforske østens filosofi, mystik og eventyr, men også den globalisering som har været en del af vores fælles historie og stadig er det i dag.

De tre danskere, som vi stifter nærmere bekendtskab med i dette afsnit er:

Christian Eyde Møller, forretningsmand på Fillipinerne

Anne Marie Petersen, dansk friskolelærer som blev ven med Gandhi og sørgede for at give piger i Indien bedre rettigheden via stiftelsen af pigeskolen Seva Mandir

Bernhard Sindberg, en stor helt, som reddede omkring 10.000 kinesere under den frygtelige massakre i Nanjing.

 

Dansk familie i Indien

Biblioteket har fået kontakt til en dansk familie, som lige nu er bosiddende i Bangalore, Indien. Familien består af far Iain, mor Meena og deres tre børn; Anushka på 17 år, Natasha på 14 år og Alexander på 11 år.

Mor Meena er udstationeret med sit arbejde ved Novo Nordisk for at arbejde tættere med sine kolleger fra Indien og udforske sin fars kultur - han er oprindelig fra Indien.
Børnene går i en international skole.

Døtrene Anushka og Natasha fortæller bl.a. at: ”Familien elsker at bo i et andet land, fordi man oplever forskellige kulturer, møder nye venner og udforsker nye steder. Man lærer at være åben og nysgerrig over for nye mennesker, kultur og mad."

Herunder har vi samlet lidt litteratur, hvor du kan læse mere om kontinentet Asien og om nogle af de danskere, som er rejst til denne verdensdel.

Måske får du også lyst til at rejse ud i verden og bosætte dig for en periode...

 

Inspiration