Foto: https://da.wikipedia.org/wiki/Annie_Ernaux#/media/Fil:Annie_Ernaux.jpg

Annie Ernaux får Nobelprisen i litteratur

06.10.22
Tillykke til den store franske forfatter, Annie Ernaux, der lige har fået Nobelprisen i litteratur.

82-årige Annie Ernaux er nok fransk litteraturs største nulevende forfatter. I de sidste par år er der kommet en del af hendes litteratur på dansk, bl.a. "årene", som regnes for et af hendes hovedværker.

Videoklip med Nobelpris komiteens motivationstale for at udnævne Annie Ernaux som modtager af dette års pris:

Forfatterportræt af Annie Ernaux

Den selvbiografiske forfatter Annie Ernaux betragtes som en af sin tids vigtigste franske stemmer. Med afsæt i sit eget liv tegner hun et portræt af fortiden og samtiden. Hun skriver om pige- og kvindeliv, begær og skam, kønsroller og klassesamfund, tid og hukommelse og løfter sin egen historie til en fælles, europæisk fortælling. I sit hjemland har Ernaux længe høstet stor anerkendelse og priser for sine bøger, og de senere år har hun også nydt et internationalt gennembrud med ”Årene”, der anses for at være et hovedværk i hendes forfatterskab.

Læs hele Forfatterwebs portræt af Annie Ernaux og hendes bøger

Om Nobelprisen i litteratur

Nobelprisen i litteratur er en litteraturpris, der uddeles af Det svenske Akademi. Priskomiteen modtager årligt omkring 200 forslag. I to omgange indskrænkes kandidatlisten – først til omkring 20 og derefter til cirka fem forfattere – inden prismodtageren udpeges. Tidspunktet for offentliggørelsen af prisen er normalt i begyndelsen af oktober måned.

Inspiration