8 danske romaner, baseret på virkeligheden

Engang så man skævt til romaner, der både hævdede at være god litteratur, og hvor forfatteren ikke lagde skjul på, at handlingen udsprang af oplevelser fra hans/hendes eget liv. Det var ikke fin litteratur.

Enten var alt, hvad der stod i bogen sandt, eller også var det fiktion. Og det var slet ikke fint at drage forfatterens eget liv ind i læsningen af romanen.

Det biografiske bliver ok i fiktionen

Det ændrede sig fra starten af dette årtusind. Blandt andet med norske Karl Ove Knausgård, der fik enorm succes med 6-bindsromanen Min kamp, hvor det selvbiografiske var en del af værket. Man kaldte genren autofiktion.

Karl Ove Knausgårds onkel truede ham med en injuriesag efter 1. bind af Min kamp, og denne familiestrid kom til at indgå i handlingen i bind 6. 

I dansk litteratur har vi set unge forfattere som Thomas Korsgaard, Morten Pape og Yahya Hassan helt åbent bruge deres skønlitteratur til at skabe debat om virkelige problemer fra deres eget liv.

Ikke en 1:1 repræsentation

Men som disse forfattere giver udtryk for, så er deres bøger skønlitteratur. Og de er derfor ikke bundet af sagprosaens krav om at være en 1:1 repræsentation af sandheden.

Nedenfor har vi samlet et lille udvalg af gode, danske romaner, der er frie, personlige fremstillinger af virkelige begivenheder.