5 kvinder, der får dig til at gyse
I en genre der handler om at pirke ved læserens grænser, er der ikke kun konger, men også mange dronninger, som ofte formår at komme under huden på læseren på en helt anden måde end deres mandlige kolleger.
Hvor mændene forsøger at skubbe læseren over grænsen til gyset, trænger kvinderne ind i sindet hos de fiktive personer og læserne for at ryste dem i deres grundvold.
Herunder finder du fem forfattere, der har flyttet forventningerne til, hvor gyset kommer fra.
Mary Shelley
Et af historiens nok mest kendte monstre, Frankenstein, udsprang af et mareridt. Mary Shelley skrev romanen i 1818, og siden da har doktoren, der skaber nyt liv af afsjælede legemer, slået sine folder i et hav af forskellige medier.
Og til trods for de to hundrede år, romanen bærer på skuldrene, er den stadig en yderst læseværdig fortælling.
Shirley Jackson
Er du ikke så meget til monstrøse skabninger og ting, så er Shirley Jackson et oplagt valg. Romanen Mørket i Hill House er en stjerne blandt spøgelseshistorier, netop fordi der ikke springer spøgelser frem bag hvert hjørne.
I stedet er det en rolig og ulmende fortælling om en lille gruppe mennesker, der forsøger at undersøge påstandene om, at huset er hjemsøgt.
Nætterne, der er lange og mørke og kryber under huden på både personer og læsere, og Hill House vil blive hos dig efter endt læsning på en måde, som kun få bøger formår.
Grete Roulund
Grete Roulund var en særlig forfatter, der forstod at skrive underholdende om sine egne oplevelser og grumt og ondskabssydende, når hun skrev om de karakterer, hun fandt på.
Hendes personer havner gerne i fremmede mijøer, hvor de ikke passer helt ind, og det er alt andet end trygt.
I Blackhawk bliver to mænd isoleret i sneen, og den ene smittet med hundegalskab. Dér blandt lysende bakker og skove bliver alting mere og mere mørkt.
Samanta Schweblin
Samanta Schweblins kortroman Redningsafstand er en snigende og surrealistisk fortælling om forgiftning og tab i en lille argentinsk landsby.
Titlen henviser til den afstand, en mor mere eller mindre bevidst holder sit barn indenfor, så hun kan redde det. Historien bliver fortalt af kvinden Amandas sygeseng, hvor hun udspørges af drengen David.
Mariana Enriquez
Novellesamlingen Ting vi mistede i ilden er enkeltstående historier, men som samling trækker den læseren ind i det mareridt, der er forfatterens Argentina.
De første historier er rolige og man fornemmer næsten ikke den bagvedliggende trussel. Men som bogen skrider frem falder tingene mere og mere sammen omkring personerne.