5 fantastiske familiefilm på Filmstriben

Nu skal du ikke længere lede efter en undskyldning for at smide ungerne i sofaen, finde popcorn frem og bare nyde fantastiske børnefilm fra Filmstribens mange børnefilm – og jo, børnefilm er faktisk også for voksne.

Her kommer vores bud på fem fantastiske film for hele familien. 

Ellevilde Ella (fra 5 år)

Måske kender I allerede Ellevilla Ella fra forskellige apps for børn og små tegnefilm. I 2020 havde spillefilmen med Elllevilde Ella biografpræmiere i 2020, og nu er der mulighed for et genkig eller mulighed for at se den skønne film om Ellevilde Ella på Filmstriben.

Ella er vild med cirkus, men endnu mere vild med sin bedste ven Mikkel, som hun vil have helt for sig selv. Da der kommer en ny dreng i kvarteret, bliver Ella jaloux og står over for en stor udfordring. Morsom familiefilm fuld af fart, fantasi og tre børn på cykeleventyr, der opdager, hvor magiske venskaber kan være.

Lån Ellevilde Ella på Filmstriben

Kaptajn Bimse (fra 4 år)

Filmen med Kaptajn Bimse er baseret på Bjarne Reuters 6 bøger om selvsamme kaptajn. I kommer i godt selskab med de danske skuespillere Jesper Asholt og Peter Frödin.

I filmen er 7-årige Anna er ked af det, fordi hun har glemt sin dukke Sophie i sommerhuset, og hendes forældre vil ikke hente den. Sammen med bamsen Johnson tager hun sagen i egen hånd.

Hun flyver afsted med Kaptajn Bimse i hans gule flyvemaskine sammen med andenpiloten Goggeletten. Rejsen byder på magiske væsener og en stor udfordring for både Bimse og Goggeletten, fordi de må overkomme deres frygt for den uhyggelige Hulkemoren.

Lån Kaptajn Bimse på Filmstriben

Peddersen og Findus - Findus flytter hjemmefra (fra 4 år)

Måske har I læst de skønne billedbøger om Peddersen og katten Findus. Nu kan I også møde dem på film. 

Peddersen er en rar gammel mand, som har en killing, Findus, til at bo hos sig på sin lille gård. Findus er nu en stor killing og skal have en større seng og flytter ud i et udhus.

Men Peddersen savner Findus. Kan de to venner undvære hinanden?

Lån Peddersen og Findus - Findus flytter hjemmefra på Filmstriben

Vitello (fra 5 år)

I har sikkert allerede læst de fantastiske bøger med Vitello og alle de sjove ting, som han finder på. Filmen Vitello er baseret på bøgerne. 

Vitello bor med Mor i et rækkehus ved Ringvejen. På en måde er det okay at være ham. Han får masser af spaghetti med smør og riveost. Han har sine irriterende venner Max og Hasse. Han er osse ven med møgungen William.

Men på en måde er det ikke helt okay. Vitello har nemlig ikke nogen far. Eller det har han selvfølgelig, han kender ham bare ikke. Og Mor er ikke til meget hjælp, hun siger Vitellos far er en sjuft og så ikke mere snak om ham. Men det finder Vitello sig ikke i, så han går da bare på jagt efter en far…

Historien er baseret på de populære børnebøger af Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen.

Lån Vitello på Filmstriben

Bølle på eventyr (fra 5 år)

Hvis I som os bare eeeeelsker hunde og film, så skal I se filmen om hunden Bølle.

Hunden Bølle er født med et guld kødben i munden. Han får alt hvad hans hundehjerte begærer. Hans ejer, en rig baronesse er den sødeste ejer man kan tænke sig.

Men da hun lige pludselig dør, bliver Bølle jaget væk af hendes irriterende familie. Men snart viser det sig at uden ham kan de ikke arve, så nu må de finde ham igen.

I mellemtiden er den glade firbenede ven havnet i et vildt eventyr inde i byen, med vilde hunde, syngende egern og en vred pizzabager. Men så møder Bølle den talentfulde sanger Zoe som tager sig af ham indtil at baronessens familie dukker op.

Lån Bølle på eventyr på Filmstriben

Inspiration