400 nye dokumentar- og kortfilm på Filmstriben

08.03.21
Et nyt samarbejde mellem Filmstriben og DBC Digital gør 400 dokumentar- og kortfilm tilgængelige for landets bibliotekslånere.

Danmark har en stolt tradition for at producere internationalt anerkendte dokumentar- og kortfilm, og nu kan du nyde et imponerende udvalg af dem fra sofaen derhjemme. 

Der er tale om en bred vifte af film, som alle har fået produktionsstøtte af Filminstituttet i løbet af de seneste 12 år, samt enkelte ældre titler. Filmene præsenteres i temaer som ”Sammen og hver for sig”, ”Forfatterne har ordet”, ”Når musikken spiller”, ”Midt i en krigszone” og ”I livets efterår”. Der vil løbende komme endnu flere danske dokumentarer og kortfilm på Filmstriben. 

Se udvalget af nye dokumentar- og kortfilm her på Filmstriben

Inspiration