En person står foran en bogreol med bogen "De 7 dødssynder" i hænderne. Oven på bogreolen står et skilt med teksten 34.3 og Kriminalitet på.

True crime: Hvordan er et menneske i stand til at dræbe?

17.09.23
Er du fascineret af den virkelige verdens drabssager, kan du dyrke den fascination gennem de bøger, lydbøger og podcasts, som vi deler nederst på siden.

True Crime-genren er og bliver en populær genre, hvor mørke, modbydelige og virkelige historier om kriminelle handlinger bliver fortalt og analyseret. Genren er på trods af sin popularitet også kontroversiel, da dens indhold deler vandene.

True Crime-genren krydser, ifølge nogle, en etisk grænse og udnytter tragedier til at skabe underholdning. Andre kan ikke få nok af genren og lader sig gerne underholde af virkelighedens mørkere sider.

Når vi ser eller hører om særlig hård kriminalitet, som drab, er det fristende at søge svar på hvorfor og hvordan?

Gjort af et særligt stof

Hvordan er et menneske i stand til at dræbe? Hvilken slags person er en drabsmand, og hvad er deres motiv og drivkraft? Hvem og hvorfor bliver andre mennesker ofre for drabsmanden?

Inden for True Crime-genren bliver disse spørgsmål belyst. Herunder anbefaler vi bøger og podcasts, hvor True Crime-entusiaster, retsmedicinere, efterforskere og politifolk forsøger at svare på de spørgsmål, der opstår i forbindelse med en drabssag.

15 titler om drab

De anbefalede titler handler alle om drab og personlige og professionelle beretninger herom. Flere af titlerne belyser psykologien bag, hvad der udgør en drabsmand. Titlerne kigger også på ofrene, drabsmetoder, statistikker og mere.

Inspiration