Strik som værn mod sygdom

07.12.21
Strikkebog. Kristine Sloth gik ned med stress, men strik var en hjælp tilbage.

Jeg må være helt ærlig her, chancen for at jeg kommer til at strikke er ret lille, men derfor kan jeg godt snakke med om hvor god "Strik på budget" er. 

Stress

Kristine Sloth er nok mest kendt som YouTuber, hvor hun slog igennem som ganske ung, men så forsvandt hun fra mediernes lys. Kristine gik ned med stress og fandt ud af at det at strikke var en vej tilbage for hende. 

Hun fortæller om sit stressforløb i ”Strik på budget”. For det at strikke blev faktisk hendes pusterum. Hendes frirum og det synes jeg er virkelig inspirerende. Hun fortæller åbent om hendes kamp både stress, depression og angst. Og om at hun stadig kæmper med det. Selvom hun er tilbage i ”medierens søgelys”, kæmper hun stadig, men hun snakker åbent om det, og det tror jeg er en stor inspiration for rigtig mange der kan stå i samme situation.

Opskrifter for både begyndere og øvede

Som jeg skrev til at starte med, har jeg ikke den store kendskab til at strikke, men det har min mor og da jeg bad hende strikke en af Kristines opskrifter, var hun positivt overrasket over hvor gode og hjælpsomme opskrifterne var. Derudover er det på YarnJunkies.dk, som er Kristines webshop, en masse videoklip der forklarer og viser hvordan man skal gøre. Jeg kan også godt se at opskrifterne er forståelige og der er et helt introforløb med ret- og vrangmasker, oppefra og ned eller nedefra og op og så videre. Selvom jeg ikke strikker, føler jeg alligevel at jeg har en lidt bedre forståelse for det.

Vurdering

Så udover at være en bog fyldt med lækre strikkeopskrifter, der næsten giver mig lyst til at begynde at strikke, er det også et indblik i hvordan livet med stress er. At man – jer derude der har det – ikke er alene med det. At det er vigtigt at italesætte, så vi kan hjælpe hinanden igennem de svære tider. Det er faktisk en ganske glimrende bog.

Inspiration