Merete Wilkenschildt: ”Som et rosenblad for vinden”

Som et rosenblad for vinden

Sandheden om en af Aalborgs smukke skulpturer skal findes i den danske ballethistorie og står også på hylden med biografier.

Omtrent midt i Kildeparken i Aalborg står en bronzeskulptur af den aalborgensiske billedhugger Carl Johan Bonnesen (1868-1933). Graciøst sidder en nøgen, yngre kvinde, hvilende med benene over kors og hænderne omkring sit ene knæ, på træstubben. Skulpturen fra 1934 bærer titlen ”Danserinde”. Men hvem er hun? Og hvorfor sidder hun her i Kildeparken?

Svaret findes i arkiverne og ikke mindst fuldtendt og vel beskrevet i Merete Wilkenschildts letlæste biografi om netop "Danserinden", kongelig balletdanserinde Elna Lassen (f. Hansen i 1901): ”Som et rosenblad for vinden” fra 2008.

Merete Wilkenschildt er journalist og har tidligere udgivet bøger om Kongehuset og de danske dronninger. Men denne gang er det ikke en royal dronning, der er i fokus, men Elna Lassen, der op igennem 1920’erne var ballettens store stjerne; ikke kun i Danmark, men også i både Tyskland, Frankrig og USA. ”Fuldendt tåspidsteknik” og ”fuglelet” var nogle af de ord, anmelderne gerne benyttede om Elna Lassen.

Men, som bekendt, kan man ikke have held i både spil og kærlighed; og i dette tilfælde tydeligvis heller ikke i balletkarriere såvel som kærlighed. I sine unge år var Elna Hansen forelsket i den kongelige skuespiller Johannes Poulsen, og alle troede, at der var bryllup på vej. Men han faldt for en anden …

Den onde ånd på tredje

Senere faldt Elna for storcharmøren og skørtejægeren, godsejersønnen og societylægen Arne Fritz Lassen (1889-1970). Blandt hans erobringer var blandt andet revydivaen Liva Weel, der lod sig skille for hans skyld. Dengang var han stadig gift, og det var han også, da han mødte Elna. Parret blev gift i 1927 og boede – i hvert fald på papiret – sammen til Elnas pludselige død i 1930. For den samme kvinde, som tidligere kom imellem Elna og Johannes Poulsen, kom nu imellem hende og Fritz, nemlig den stenrige arving efter den svenske grev Douglas James Hamilton, Erna Hamilton (f. Simonsen, 1900-1996).

Erna Hamilton fik i øvrigt mange år senere TV-berømmelse som ”Grevinden på Tredje" i Per Wennicks DR-portrætdokumentar fra 1996.

Se ”Grevinden på Tredje" på DR-Bonanza.

Elna og Frits blev separeret, men Elna kunne ikke slippe Fritz og havde stadig adgang til hans lejlighed. Og det var her, ud på morgenen den 20. september 1920, at Frits og elskerinden Erna Hamilton fandt liget af den 29-årige Elna Lassen, der havde skudt sig gennem hjertet med en af pistolerne fra Fritz’ antikke våbensamling.

Elna Lassen, 1930.
Elna Lassen, 1930. Public domain, via Wikimedia Commons


Sandheden om Elna Lassens død?

Som i typisk sker, når en stjerne begår selvmord, opstod hurtigt rygter om Elnas bevæggrunde. Et anonymt smædeskrift på 30 sider med den postulerende titel: ”Sandheden om Elna Lassens død. Skrevet af En, der kendte hende” blev udgivet i adskillige oplag. Heri gives Erna Hamilton hele skylden for at have drevet Elna i døden. Og selvom Ernas millionærfar desperat forsøgte at opkøbe alle eksemplarer af hæftet, står det i dag på hylden på flere af landets biblioteker.

Reserver ”Sandheden om Elna Lassens død. Skrevet af En, der kendte hende”.

Elna Lassen efterlod sig ikke meget her i verden, bortset fra et forfærdet land i sorg, nogle kjoler, frakker, ti par sko og en sølvræv.
 

 "Danserinden", Kildeparken, Aalborg.

Carl Johan Bonnesen: "Danserinden", Kildeparken, Aalborg.
Foto: Hans Wendelboe Bøcher.
 

Danserinden i Kildeparken

Hurtigt udskrev Det Kongelige Teater en konkurrence for at finde en billedhugger til at skabe en mindestatue. - Men nej, det var ikke billedhuggeren Carl Johan Bonnesen, der vandt konkurrencen, men derimod kolegaen Gerhard Henning (1880-1967), der i Aalborg nok primært er kendt for ”Gåsepigen” på Vesterbro, der løb med opgaven. Hans graciøse skulptur af Elna Lassen blev opstillet i Det Kongelige Teaters foyer i 1935.

Og derfor – fordi han ikke vandt – kom ”Danserinden” til Aalborg, hvor den blev opstillet i Kildeparken i 1936.

I parentes er det omtrentligt den samme historie med Bonnesens imponerende rytterstatue af Christian IX på Kennedy Plads. Her tabte Bonnesen til billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen (1893-1983) i en konkurrence om en statue til København. Fordi han ikke vandt, kunne den tonstunge skulptur i stedet opstilles i Aalborg - først på Nytorv i 1910 og siden på Banegårdspladsen/Kennedy Plads.

I øvrigt er det Elna Lassens korte liv, der i 1998 inspirerede balletmester Flemming Flindt (1936-2009) til at skabe balletten ”Legs of Fire”.

Få det hele og mere med

Læs hele den fantastiske historie om solodanserinden Elna Lassen i Merete Wilkenschildts ”Som et rosenblad for vinden” og gå evt. selv på jagt i Aalborgs mange skulpturer efter flere historier. Et godt sted at begynde er historiskatlas.dk, der giver let adgang og overskueligt overblik over monumenter, skulpturer og geografiske steder af særlig interesse.

God tur i både ballethistorien og rundt i Aalborgs gader og parker. 
 

Inspiration