Skyggernes Herre af Cassandra Clare
Skyggernes Herre af Cassandra Clare

Skyggernes Herre af Cassandra Clare

03.04.19
Ungdomsroman: Til fans af Cassandra Clares skyggejægerunivers er der godt nyt! Ny serie, nye personer, samme høje spændingsniveau!

I første bind i denne serie, Lady Midnight, lærer vi, at kærlighed mellem parabatai er ulovligt, fordi det kan gøre det omfattede parabatai-par sindssyge. Emma forsøger med alt, hvad hun kan, for at få Julian til at holde op med at elske hende. Det lykkes dog ikke helt, som hun havde forestillet sig.

Samtidig bliver instituttet presset fra alle sider, da andre skyggejægere kommer for at lede efter Malcolms lig. Det vrimler med mærkelig dæmoner rundtom i byen, Julians hemmelighed om hans onkel er truet og meget, meget mere. For at finde en løsning på det hele begiver Emma, Julian, Mark og Cristina sig til feernes land for at søge råd – det kommer til at koste dem dyrt at lære sandheden at kende. Måske endda for dyrt.

For at redde dem selv og deres familie drager de til sidst til Idris for at forklare konklaven, hvad der skete med Malcolm, og hvilken rolle han har spillet. Dette går dog langtfra som planlagt, og Emma og Julian må indse, at der skal store ofre til, for at de alle sammen kan være sikre igen.

Jeg elsker dette univers! Jeg elsker personerne, fortællestilen og ja, bare det hele. Det er fedt at få gamle kendinge at se igen, og jeg er spændt på, hvor stor en rolle de får i det sidste bind. Samtidig er der hæsblæsende action for alle pengene. Selvom bogen er på over 700 sider, flyver de forbi, og jeg sukkede efter mere, da sidste side var vendt.

Inspiration