Skæbneveje og svære valg

13.07.21
Feel-good roman om de svære valg vi skal træffe når det kommer til kærlighed.

En historie der lige skal løbes i gang, men så bliver den også medrivende og svær at slippe.

Historien og karaktererne

Dette er den slags historie man som læser skal have lidt tålmodighed med. Handlingen er til at begynde med, lidt forudsigelig og personerne er heller ikke for interessant, men det ændrer sig når man kommer lidt ind i historien. 

Kaths tanker omkring hendes mulige fremtid med Cameron eller Ryland virker troværdige og relaterbare. Jeg kan godt lide at vi hører fra dem alle, men at det er Kath der er hovedfortælleren af historien. Vi lærer om Cams usikkerhed over at skulle bejle til Kath, Ryland der ikke vil indrømme hvad han føler og derfor ender med at begå katastrofale fejl og Kath der skal navigere i det hele.

Sympatien for Kath vokser også jo længere ind i historien. Som læser lærer vi hende bedre at kende og vi får en større forståelse for hendes valg. Samtidig viser det sig, at det liv hun har valgt, ikke er uden prøvelser og sorg - men mon ikke der er lys for enden af tunnellen?

Vurdering

"Som møl om Månen" er en hjertevarm, underholdende og meget følelsesladet historie. Jeg sad i hvert fald med en stor klump i halsen til sidst og indrømmet, jeg havde ikke forventet at den skulle ramme så hårdt, men det gjorde den.
 

Inspiration