Samtidsnoveller fulde af knubs og knus

Heidi Kølle Andersens novellesamling ’En rigtig dame’ er fragmenterede livshistorier om forskellige kvinders laden og gøren. Selvoptagethed, skyld, sex, sladder og skam.

Der prikkes til vores blindhed for andres behov, og vores brokkerier over manden, veninden og kollegaen. Samtidig gives der knus til den misforståede, den overbærende, den kærlige og den syge. Det hele bindes sammen i en elegant og humoristisk sløjfe til sidst. 

Heidi Kølle Andersen fortæller i et rent og klart sprog. Dejlig nemt at læse disse noveller og alligevel meget stemningsmættet. Man fornemmer fine nuancer, der ikke står ordret, men de anes mellem linjerne. Det kan betale sig at læse langsomt og nyde dem.

Anbefales til alle der gerne vil læse samtidsnoveller om kvindeliv og til læsekredse, for der er masser at tale om og forholde sig til.

Inspiration