Resten af mig af Amanda Maxlyn
Resten af mig af Amanda Maxlyn

Resten af mig af Amanda Maxlyn

03.04.19
Aundrea McCall drømmer om at slippe for sin kræftdiagnose bare for en enkelt aften, men det går slet ikke som planlagt.

Resten af mig er en stærk historie om Aundrea, der fik kræft som 17-årig og måtte sætte alle sine drømme på pause for at kæmpe for at blive kræftfri. Hun drømmer om at leve et normalt liv, og derfor håber hun, at et onenightstand med den flotte Parker vil få hende til at glemme, at hun er syg – om end blot for en enkelt aften. Aundrea stikker af fra Parkers lejlighed og tror, at hun aldrig ser ham igen, men sådan vil skæbnen det ikke.

Aundrea er meget forbeholden over for Parker, for hvorfor skulle hun indlede et forhold til nogen, når hun ikke ved, om hun overlever. Hvordan skulle nogen kunne elske hende, når hun er syg og måske ikke vil overleve? Hvordan kan nogen se bag sygdommen og se, hvem hun virkelig er?

Det er dejligt at se, hvordan personerne i historien udvikler sig. Aundrea er den stille og lidt indelukkede pige, der ikke vil give sig selv lov til at leve livet, indtil hun indser, at hun bliver nødt til at give sig selv lov til at leve. Parker vil hende det bedste, og det indser hun stille og roligt.

Bogen er ikke særlig tyk, men den sætter alligevel sine aftryk. Det er en hjertevarm historie om at give sig selv lov til at elske og derved få lov til at blive elsket. Om at bevare håbet, selv i de mørkeste stunder af ens liv, for ofte er der lys for enden af tunnellen. Den kan anbefales som hyggelæsning en kold aften, hvor man putter sig godt under tæppet med en kop kaffe eller et glas vin – god fornøjelse!

Inspiration