Pigen med de ni parykker af Sophie van der Stap

19.05.20
Biografi. Gribende, oplysende og ja, underholdende bog om at overleve kræft.

Virkelighedens pendent til bogen ”En flænge i himlen” hvor hovedpersonen er 21 år, vild med ældre mænd elsker at skrive, og har en frygtelig kræftdiagnose. Hun er ikke bare fascineret af en hollænder, men er det selv, og hun bruger et dejligt nede-på-jorden-sprog med en skøn bramfrihed som beskriver vejen gennem diagnose, behandling og liv.

Bogen handler bl.a. om ensomhed, dejlige læger i hvide kitler, som pludselig bliver skræmmende, og om at se fordelen, når ni forskellige parykker betyder ni forskellige personligheder. En til hver oplevelse og møde. Eller til at gemme sig bag, når man pludselig møder ham den søde, som sidder og griner en anden.

Med en forfriskende portion selvironi og ikke mindst selvindsigt samt et talent for at skrive og formidle det uforståelige, gør Sophie denne bog til en læseværdig oplevelse.

Inspiration