På sporet af slægten

Enhver familie har historier, der går gennem generationer. For Johannes Langkilde var det en stående joke, at man havde en fætter der var Høvding på Samoa.

En dag midt i det demokratiske partikonvent i Philadelphia 2016, mødte Johannes en anden ægte Langkilde fra Samoa. Det blev starten på et eventyr, der skulle betyde meget mere end en rejse til den anden side af jorden.

For det første er det den fantastiske historie om forfaderen Hans Alfred Langkilde, der var med i krigen 1864 ved Dybbøl Banke. Det han så gjorde, at den udlængsel og eventyrlyst, som han altid havde haft, fik ham til at forlade Danmark og søge lykken i Amerika. Det blev ikke et udpræget lykkeligt møde med amerikanerne og han deserterede fra et skib og gik således i land på Samoa.

Johannes Langkilde har, sammen med journalisten Cathrine Erreboe, fundet mange informationer om sit fædrene ophav, der kommer fra Fyn og herregården Frederiksgave. (Nu Hagenskov) Her blev Hans Alfreds far forpagter i 1843. Både kongelig og selve H.C. Andersen har været gæster på gården – se det er en helt anden historie, som du kan læse i bogen.

Rejsen til Samoa, for Johannes Langkilde og hans familie, er for mig den mest interessante historie. Den er både rørende og vedkommende. Beskrivelsen af de kulturelle og religiøse forskelle, landskabet, fattigdommen og historiens vingesus sugede mig ind, og jeg fik straks lyst til at opleve det hele selv.

Der er masser af fotos, tegninger og kort, der fortæller om en families drømmerejse, men det er også en historisk beretning om en slægt og perioder af Danmarks og Samoas fortid.

 

Inspiration