Når livet er gået i hårknude

14.06.22
Et knudret mor-søn-forhold, angsten for at give slip og spørgsmålet om, hvor længe man er ansvarlig for sit (voksne) barn er nogle af de temaer, 'Hjerteknuseren' berører på en let og medrivende måde.

Jonetta på 60 år holder sommerferie fra sit trivielle og slidsomme job i et storkøkken og tilbringer ferien i sin afsidesliggende sommerhytte, som hun købte ni år forinden efter ægtemandens død. Alt kunne være så godt, hvis ikke det lige var for hendes ugidelige, barnagtige og utaknemmelige søn, den 25-årige Ragnar, som stadig bor hjemme og af uransagelige grunde har valgt at tage med til hytten. I årene efter farens død og i takt med at sønnen er blevet voksen, er de blevet som fremmede for hinanden.

Ragnar opholder sig det meste af tiden på sit værelse, hvor han gokker den af, drikker hjernen ud med ren vodka og i øvrigt ignorerer hende. Jonetta drømmer om, at han vil komme på fode og flytte hjemmefra, så hun selv kan få fred og ro og slippe for bekymringerne. Da sønnen ud af det blå beder hende passe to fremmede børn, så han kan få damebesøg af børnenes mor i hytten, går Jonetta med på forslaget i håb om, at det kan være en ny start for dem begge.

Handlingen udspiller sig henover halvanden uges tid primært i og omkring hytten, men også med en afstikker til byen i et fremmed hjem som babysitter. Jonetta gør utrolig meget rent, og hun strækker sig langt for at tage sig af alle andre. Men en række uforudsigelige begivenheder bliver starten på en mental renselse for hende og en vej ud af handlingslammelsen.

'Hjerteknuseren' byder på en vis portion melankoli, men det hele bæres oppe af Jonettas til tider tragikomiske strabadser. Anne B. Ragde giver sig god tid til at dvæle ved følelsen af at være kørt fast og ved Jonettas lettere depressive tilstand, men i sidste del føles handlingen lige vel fodslæbende. Det ændrer dog ikke ved, at 'Hjerteknuseren' er en stemningsfuld og sommerlig læseoplevelse, hvor Anne B. Ragde som altid forstår at skrive skæbner frem, så man let lader sig fange ind. Jeg kom i den grad til at tænke på Kim Fupz Aakesons "Jonna er 54", som også kredser om et udfordret mor-søn-forhold og ensomhed i en moden alder.

Inspiration