Malerisk debut

18.02.22
Mette Fruendsgaard debut er medrivende og interessant

”Sofias portræt” er en medrivende og underholdende romance med kunst, kærlighed og om at turde stå ved sig selv i fokus.

Kunst og kærlighed

Sofia, datter af en berømt kunstner, ejer sit eget galleri, men gør ikke i forhold – indtil hun møder den yngre, flotte Adam. Men både Adam og Sofia gemmer på hemmeligheder, der truer med at slå skår i den spirende glæde.⁠ For Sofia er blevet brændt før og har tør ikke give sig selv lov til at forelske sig, mens Adam skal finde ud af hvor langt han vil gå for at få sine drømme til at gå i opfyldelse.

Kunst fylder rigtig meget i historien. Vi hører om forskellige kunstmalere, om perioder og ikke mindst maleteknikker – det er lige før at det havde været fedt med billeder undervejs. ⁠

Vurdering

Forfatter formår at holde tempoet oppe og gnisten går ikke forholdet mellem Sofia og Adam, selvom ingen af dem er særlig gode til at indrømme deres følelser, hvilket medfører en del op og nedture. Som læser er man faktisk flere gange i tvivl om historien mon vil ende lykkeligt - hvilket er ganske forfriskende.

Alt i alt er det en historie der langsomt kryber under huden på læseren.

Inspiration