Lonely Journey af Ida Rørholm Davidsen

Lonely journey af Ida Rørholm Davidsen

14.05.19
Graphic novel. Smuk og fin graphic novel om at være ensom og give et computerspil alt for meget magt over ens hverdag.

Jeg er fan af graphic novels - de har muligheden for at give børn og unge, der måske ikke er så pjattede med at læse, en rigtig god læseoplevelse. De fleste graphic novels tager også temaer op som unge kan relatere til og det gør denne også. Den tager emner som ensomhed og problematikker over at søge trøst i en computerverden op.

Hovedpersonen, Anna, bliver mobbet og hun søger tilflugt i et computerspil, men hun har svært ved at skelne mellem spil og virkelighed. Så svært at det hele smelter sammen. Heldigvis får Anna en ven der vil hjælpe hende - og det kan unge også genkende. For selvom man er nede og vende, så er der ofte venner og familie der vil hjælpe og støtte en.⁣

Det er en rigtig fin og flot graphic novel. Illustrationerne er meget unikke, samtidig med at de er enkle, men de passer rigtig godt til den historie der fortælles. Jeg synes dog forfatteren kommer for nemt frem til slutningen, og den slutter meget brat. Jeg ville gerne have læst mere.⁣

Jeg vil anbefale til børn og unge, der kæmper med ensomhed og som kunne bruge lidt håb og tro på, at det hele nok skal gå - deres voksne må også gerne læse den, de ville også kunne lære noget.
 

Inspiration