Lavmælt og indlevet kvindeportræt

10.01.22
Roman. Lavmælt og indlevet kvindeportræt om at forsøge at falde til og falde ind i samtidens forventninger til rollerne som hustru og mor.

En kvinde genbesøger de fysiske og mentale minder i det lokalsamfund, hvor en stor del af hendes familieliv udfoldede sig. Fortalt hen over en dag reflekterer hun over sit liv som mor og hustru, som hun aldrig fandt sig helt til rette i. Lotte Kirkeby fortsætter i sin tredje udgivelse med at undersøge de nære og svære relationer i en nuanceret, sørgmodig og sårbar fortælling om et kvindeliv.

I ungdommen uddanner kvinden og hendes mand sig begge til læger og føler en tæt forbundenhed og har livet foran sig. De flytter til provinsen og bliver en del af det bedre borgerskab, bygger et hus og får et barn. Som praktiserende læger i byen er de kendte ansigter og altid omgivet af bekendte, naboer og patienter.

”Selvfølgelig er jeg glad, sagde jeg. Selvfølgelig. Hvad skulle jeg ellers være?”. Der sniger sig hurtigt en vemodig tone af ensomhed og tvivl ind på kvinden. Den nye tilværelse forandrer ægteparret, og der opstår en udefinerbar afstand mellem hende og ”ham”, som hun konsekvent omtaler sin mand. Det er også sårbart at blive mor til datteren Katrine, og en livslang ængstelse tager bo i hende. Aldrig er hun alene, og alligevel føler hun sig ensom. Livet finder sted, men hun er ikke helhjertet med i det, og det er vanskeligt at finde sig til rette som mor og hustru. Ved en enkelt lejlighed forsøger hun at dele sine følelser overfor sin eneste veninde Ingrid, som svarer:
”Vi gider jo ikke. Det er aldrig sjovt. Vi lader bare, som om det er det”, sagde hun. ”Og vi gør det alle sammen. Det er ikke kun mig. Kan du ikke se det?” ”Jo”, sagde jeg. ”Det kan jeg måske godt”.

Lotte Kirkeby fremskriver med stor intensitet og nærvær en kvindes indre tankeverden, som står i kontrast til det liv, hun lever. De tabuiserede og hemmelige tanker om identitet og livsvalg kan de fleste spejle sig i og reflektere over, for det rammer rent og kunne være dig, mig eller vores mødre. Hvis man ikke vidste bedre, kunne det måske føles mindre smertefuldt, men livet er kompliceret og fuld af valg og ansvar. Lotte Kirkeby har skrevet en stemningsfuld og livsklog fortælling fuld af sårbarhed, og jeg nød hvert et øjeblik.

Inspiration