Lagt på is af Elle Kennedy

Jeg synes, at det er fedt, at en serie ikke har de samme hovedpersoner. Det gør læsningen mere nuanceret og mere underholdende. Ligesom med Stephanie Perkins' serie, der starter med Anna og det franske kys – det er fedt, at hovedpersonerne fra første bog er med i næste osv. Sådan er det også med Off-Campus-serien.

En anden positiv ting ved den skiftende hovedperson er også, at det er en helt anden historie, selvom plottet er meget lig det i den første bog. Jo, bevares – Logan er også en kæphøj skiderik, der vælter sig i piger, men ligesom med Garrett (fra Aftalt spil) gemmer han på mange flere facetter, som han kun lader sine nærmeste se og kende.

Jeg sad flere gange undervejs og skreg af grin. Logan har den fedeste humor, og siden han er fast besluttet på at gøre alt, hvad Grace vil have, kommer han i nogle rimelig sjove situationer. Jeg er vild med alle de ting, hun beder ham om at gøre, og endnu mere vild med, at han rent faktisk gør det. Scenen med den røde fløjlschaiselong er nok min yndlings, og jeg kan stadig grine, når jeg tænker på den.

Læs den, og hav for Guds skyld Dømt ude til at ligge klar, når lattermusklerne og rødmen i kinderne har lagt sig.