Kreativ med kalligrafi af Betty Soldi
Kreativ med kalligrafi af Betty Soldi

Kreativ med kalligrafi af Betty Soldi

04.04.19
Elsker du at skrive i hånden, men vil du gerne forbedre din håndskrift? Så er dette bogen til dig!

Jeg kan godt lide at forsøge mig med kalligrafi og at skrive pænt. Det er ikke altid, det lykkes, og jeg har kigget i flere bøger for at få hjælp. I Kreativ med kalligrafi bliver du guidet igennem, hvordan bogstaverne kan se ud, på hvilke overflader du kan skrive og meget andet. Alt sammen helt nede på jorden.

Der er øvelsessider, man kan skrive og øve sig på – hvis du låner denne bog, så husk at tage en kopi, så du ikke skriver i bibliotekets udgave! Der er tips og tricks til, hvordan du bliver bedre, hvordan du kan holde på pennen og flere gode idéer.

For det er o.k. at lave fejl! Det er fejlene, du lærer af. Det behøver ikke være perfekt. For mig var det et godt budskab at få. Bare fordi jeg ser billeder af smuk håndskrift på sociale medier, betyder det ikke, at min lidt skæve håndskrift ikke er god nok – for det er den! Så hvis jeg kan lære at skrive, så kan du også.

Inspiration