Kærlighed i det skotske højland

25.05.21
Jenny Colgan er tilbage med endnu en skøn historie der foregår i det skotske højland.

Jenny Colgan har skrevet over ti bøger og nu er hun tilbage i det skotske højland med endnu en hjertevarm og medrivende historie.

Persongalleriet

Persongalleriet er igen skruet godt sammen med karakterer der både flygter fra noget, møder modstand og skal starte på en frisk. Heldigvis er de skruet sådan sammen, at de komplimenterer hinanden. Der er masser af drama, humor og endda også en smule romantik. Historier der i bund og grund er fyldt med følelser og som nok skal få læseren til både at krumme tæer, grine og måske endda også fælde en enkelt tåre. ⁠⁠
⁠⁠
Jeg kunne godt lide Zoe. Hun har ben i næsen og giver ikke sådan op, selvom livet bliver ved med at skubbe til hende. Hun kæmper med næb og klør for sin søn og for at han skal have det godt. Familien, hun flytter ind hos, har sine egne problemer, men med Zoes ukuelighed og optimisme begynder der at ske ændringer. ⁠⁠

Samtidig er det hyggeligt med et gensyn med personer fra hendes tidligere romaner. Nina Redmond fra "Den lille butik med de lykkelige slutninger", er også med i denne.

Vurdering

Hvis man er til feel good romance med tilpas meget drama, så er de her lige sagen. Har man læst alt af Jojo Moyes, er der masser af historier at tage fat på fra Colgans hånd. 

Inspiration