Højtflyvende og storslået roman

08.08.22
Murstensroman om trangen til at flyve og kampen for at leve som man vil.

”Himmelstormere” lidt a la "Hvor flodkrebsen synger” - og alligevel er de helt unikke på deres egen måde.

Stærke kvinder

I hvert fald hvis vi kigger på hovedpersonen. Marian Graves minder om Kya Clark. Begge har oplevet svigt, sorg og en meget stor ensomhed og følelsen af ikke at passe ind. Marian er ikke som de andre piger – hun går i bukser, klipper sit hår kort og vil arbejde. Dog finder hun det kvinderne laver med mændene underligt fascinerende.

Marian virker følelsesmæssigt afstumpet på mange måder. Hver gang hun skal tage afsked med enten familie eller vennerne, går hun uden at sige farvel. Hun ytrer ikke mange kærlige ord til hverken ægtemand, bror eller elsker. Alligevel synes jeg ikke man er i tvivl om at hun elsker dem, på sin helt egen måde.

Marians skæbne bliver skuespilleren, Hadleys redning. Da hele hendes karriere er på ved ud i toilettet, bliver filmen om Marians liv, det der sætter Hadley på ret køl. Det tager ret lang tid, men efterhånden kommer Hadley op at sit hul og begynder at tænke over de valg hun har truffet i livet – og de valg som Marian traf. Hun begynder også at se sine egne dæmoner i øjnene og indser et par sandheder om sig selv.

Historien om flyvning

Noget af det gode ved bogen, var de små bidder info der var igennem hele historien. Info om hvilke piloter der var de første til at flyve med instrumenter, til at flyve i mørke, til at flyve over Atlanterhavet, tværs rundt om Jorden osv. Det var virkelig spændende at høre om – især fordi den udvikling spiller en meget stor rolle i Marians liv. Hun går fra ikke at få lov til at flyve fordi hun er kvinde, til at flyve i en storcirkel rundt om Jorden.

Vurdering

”Himmelstormere” er en roman der langsomt griber hårdere og hårdere fast i sin læser. Den er yderst velskrevet og man mærker frustrationerne, modløsheden, tvivlen, men også håbet hos alle de personer vi møder. Personer som på hver deres måde er ødelagte – enkelte af dem kan dog hjælpe hinanden tilbage på ret køl. 

Det er bestemt en bog der er værd at læse hvis man er til de storslåede, historiske romaner der både gør ondt og gør godt.

Inspiration