Hårrejsende krimi

06.04.21
Stemningsfuld og medrivende krimidebut.

Karen Inge Nielsen skriver stemningsfuldt og medrivende i debutkrimien "Færgemanden", hvor der ikke er sparet på blod og ulækre beskrivelser. 

Uhygge når det er bedst

Fra forfatterens tidligere bøger om ”Djævlepassagen” vidste jeg godt at hun kunne skrive både uhyggeligt og ulækkert. I de bøger er der heller ikke sparet på blod, knækkede knogler og vold, så jeg havde regnet med at ”Færgemanden” ikke ville være rar læsning og jeg fik ganske ret. Det er egentlig ret sjovt, at jeg ikke bryder mig om at læse uhyggelige ting, men klamme beskrivelser har jeg ikke noget problem med. Heldigvis er der ikke sparet på den slags detaljer om torturmetoder i bogen.

Som i "Djævlepassagen" er der heller ikke sparet på beskrivelser af omgivelser og stemning og det er med til at gøre det til en forrygende læseoplevelse. Det gør at historien kryber under huden på læseren, lige præcis som en god krimi skal gøre! Den skal efterlade en med gåsehud og følelsen af, at selvom det måske ender godt, så er det ikke sikkert at trygheden varer ved. 

Vurdering

Selvom jeg ikke læser så mange krimier, har dem jeg læst en hovedperson der tumler med en masse problemer i sit privatliv. Det gør efterforsker Mads Lindstrøm også. Han er dog ikke derude, hvor problemerne bliver urealistiske og han virker egentlig som en ret reel person. Jeg kan godt lide samspillet mellem ham og Verner - de har en indforstået og tør humor, jeg fandt ret underholdende.

Det er kommet mig for øre at der kommer en bog mere og jeg glæder mig til at se hvad forfatteren kan finde på af modbydligheder der nu skal opklares - jeg er i hvert fald klar på endnu en sag!
 

Inspiration