Fuldfed fantasy debut

12.02.22
Dyster, skummel og fed fantasy debut.

Dyster, mørk og fyldt med karakterer uden moralske skrubler. Spækket med både død og sex. En historie der bestemt ikke er for sarte sjæle. Sådan er denne fantasydebut. Den er anderledes fortælling end meget andet fantasy som jeg har læst og det er ganske forfriskende. 

Usympatiske hovedpersoner

Vi følger kejserdatteren, Shiroin og hendes ”bodyguard”, Kain. Ingen af dem er helt menneskelige, Shiroin har en slange inden i sig og Kain er elsalvianer, en slags vampyr, men på trods af deres forskelligheder, er de af samme støbning. De vil ikke lade nogen komme tæt på sig, de er egoistiske og er ikke bange for at få hænderne fyldt med blod for at få hvad de vil have. Selvom de til at starte med ikke kan fordrage hinanden, tiltrækkes de alligevel og den seksuelle spænding er til at tage og følge på. 

Universet

Historien udspiller sig i et japanskinspireret land med storslåede paladser, dybe skove og bjerge. Hele universet er helstøbt og fungerer virkelig godt. Jeg kunne sagtens se kulisserne for mit indre blik mens jeg læste og selvom jeg flere gange undervejs var utrolig irriteret på både Shirion og Kiel, endte jeg alligevel med at holde af dem. 

Vurdering

Det er fremragende fantasy. Det hele fungerer rigtig godt og jeg glæder mig meget til at læse videre – det kan umuligt gå stille for sig. Og så er bogen er bare lækker – rød fylder meget på forside, på kanten af siderne og ikke mindst indeni. 
 

Inspiration