Forbund af Cecilie Eken
Forbund af Cecilie Eken

Forbund af Cecilie Eken

31.01.20
Ungdomsroman. Tredje del i Karana-galaksen fortællingen.

Denne serie er en helt unik. Det er en helt speciel læseoplevelse - lidt a la "Illuminae", dog uden det fancy setup, til gengæld er det en sproglig perle at læse.

Skrivestil

Alle tre bøger er skrevet på hver deres måde og i dette tredje bind er historien så fortalt gennem logbogsnotater fra både Saga og flere af de andre karakterer. Det er deres beskrivelser og gengivelser af begivenheder og den er mere eller mindre blottet for følelser. Det gør det dog ikke til en mindre intens læseoplevelse.

Kapitlerne er forholdsvis korte og de mange skift gør at historien har et hastigt tempo, selvom den spænder over lang tid. Der bliver flyttet på skakbrikkerne hele tiden og det er uvist i lang tid hvordan historien rent faktisk vil ende. Flere gange var jeg ikke overbevist om at det i det hele taget ville ende godt. Det er dog med at holde tungen lige munden, for der er mange tråde der skal flettes sammen. 

Vurdering

Alt i alt var det en virkelig fremragende læseoplevelse. Det er en virkelig spændende serie, der ikke kun handler om rumrejser, men også samfundsstruktur, magt, teknologi, traditioner og modet til at gøre hvad der er rigtigt - også selvom det kan koste en dyrt. Jeg giver serien mine varmeste anbefalinger!
 

Bestil "Forbund" af Cecilie Eken her.

Inspiration