Fascinerende indblik i magtspil, tolv vidt forskellige kvinder og en page-turner om jernalderen

Af Anonym (ikke efterprøvet)
21.12.21
Vi gør status på bogåret 2021 og ser tilbage på de bøger, der gjorde størst indtryk. Her får du Kathrines tre bedste anbefalinger.

Kathrine anbefaler 'Skaberen, Taberen, Frelseren?'

Hvis man interesserer sig bare en lille smule for dansk politik, skal man ikke vente med at kaste sig over Serup og Fauerholts forrygende analyse af Dansk Folkepartis nedsmeltning. Det er en beretning om overbevisende sejre, monumentale fejlvurderinger og fatale nederlag. Analysen er et fascinerende indblik i det kyniske og strategiske magtspil, der foregår bag de lukkede døre på Christiansborg.

Kathrine anbefaler 'Pige, kvinde, andet'

Evaristo bryder romanformatet, som vi kender det, med den Booker-prisvindende fortælling ’Pige, kvinde, andet’. I tolv selvstændige fortællinger følger vi tolv vidt forskellige kvinder, hvis skæbner knyttes sammen på kryds og tværs. Det er virkelig en perlerække af skønne, tankevækkende og rørende historier om køn, race, klasse og moderne kvindeliv.

Kathrine anbefaler 'Vølvens vej – Snehild'

’Vølvens vej’ er et supergodt bud på en dramatisk og medrivende fortælling fra Danmarks jernalder, der elegant blander nordiske mytologi med blodhævn, magtspil og stærke kvindeskæbner. Vi følger pigen Snehild, der med hendes helt særlige evner indtager en plads i spillet om magten i Himlinge. Det er noget af en page-turner, Vedsø Olsen har bedrevet. Så kære Anne-Marie (hvis du læser med), hvornår udkommer næste bind i denne storslået saga?

Inspiration