Et storslået mysterium kræver et storslået format

31.01.22
Tegneserie. Andet bind i "I hovedet på Sherlock Holmes" skuffer ikke.

Hold nu fast den her tegneserie er fantastisk. Jeg troede at første bind var episk, men to’eren er lige i hælene på forgængeren. 

Detaljerigdom og spidsfindigheder

Normalt tager tegneserier ikke så lang tid at læse, men sådan er det ikke med ”Den skandaløse billet”. Sjældent har jeg set en tegneserie med så mange detaljer og spidsfindigheder som den her, ”Wika” er også detaljeret, men det her er noget andet. Man skal følge hvert spor, den røde tråd, hoppe fra tag til tag, kigge gennem siderne og meget mere. Det er virkelig storslået og meget stemningsfuldt. Jeg er især vild med alle de små detaljer; røgens snirkler, ansigtsudtryk og de helt små tegninger. 

Spændingen optrappes

Vi starter umiddelbart hvor første bind slutter, hvor Holmes og Watson er ved at have indsnævret hvem der står bag kidnapningerne. Men for at det hele står klart må vi en tur mere ind i Holmes’ mærkværdige tankestil og følge alle ledetrådene. Det kræver at teorier skal modificeres eller kasseres. Det fører Holmes og Watson rundt i London og til et skummelt sted, hvor den sidste store afsløring finder sted.

Vurdering

Det her er et helt klart en tegneserie der fortjener en genlæsning. En genlæsning de små finesser virkelig skal studeres og nydes. Jeg håber ikke det er sidste historie om Holmes fra forfatter og illustrators hånd – jeg vil i hvert fald gerne læse mere.  
 

Inspiration