Et hjerte af is. En vilje af stål. Mød lejemorderen.

10.08.21
Ungdomsfantasy. Første bind i Sarah J. Maas' serie om lejemorderen Celaena Sardothien.

Serien om Celaena Sardothien skiller vandene blandt fantasyfans - undertegnede er dog vild med hende.

Lejemorderen

Jeg har hørt delte meninger om hovedpersonen, Celaena - at nogen fandt hende vældig irriterende, andre at de godt kunne lide hende. Jeg må indrømme at jeg tilslutter mig dem der godt kan lide hende. Jeg synes hun er ret bad ass. Hun siger sin mening, er ikke bange for noget (i hvert fald ikke særlig meget), hun nægter at give op og hun kæmper til det allersidste. Jeg tager hatten af for hende! Samtidig har hun de bedste kommentarer og come backs og jeg ser frem til at grine (og helt sikkert græde) i de næste bind. 

Kongens forkæmper

Celaena bliver hentet fra slaveminerne til Glasslottet, hvor hun skal kæmpe om at blive Kongens forkæmper - og uden at spoile alt for meget (for det har vi alle regnet ud), så lykkes det for hende. Hvilket medfører at hun nu skal arbejde for en mand hun hader. Jeg fornemmer dog at der ligge ret meget under overfladen til det had og jeg glæder mig til at finde ud af mere. Vi har kun kradset i facaden. Om jeg kan lide det der er under, er jeg dog meget i tvivl om. Hvis jeg kender forfatterens skrivestil rigtigt, skal tingene blive en hel del mere dystre, før det bliver godt igen.

Maas' skrivestil

Sarah J. Maas er kendt for at skrive meget karakterbåren og "Throne of Glass"-serien er ingen undtagelse. Vi følger ikke kun Celaena, men også flere andre karakterer. Der er meget dialog og indre kampe, men hvis man er til den slags fantasy, er denne serie værd at kaste sig over. Samtidig er der virkelig god ping-pong mellem karaterne og når man læser bliver man meget investerer i dem - man får hurtigt favoritter. 

Vurdering

Hvis man har læst "A Court of Thorns and Roses" og "House of Earth and Blood", synes jeg bestemt ikke man skal snyde sig for denne - jeg er spændt på at læse videre, da bøgerne skulle blive bedre og bedre! Jeg er i hvert fald hooked
 

Inspiration