Bogforside af En lykkelig slutning

En lykkelig slutning af Maren Uthaug

01.11.19
Roman. Nekrofili, medlidenhedsdrab, overtro og gengangere er blot nogle af de emner, der tages fat på i Maren Uthaugs fabulerende slægtsroman.

Begravelsesritualer og vores omgang med døden henover to århundreder udfolder sig gennem syv generationer af bedemandsslægten Christiansen i Maren Uthaugs nye hæsblæsende slægtsroman. Det skorter ikke på morbide oplysninger og mærkelige begravelsesritualer ligesom menneskers mørke skyggesider afsløres med læserne som de eneste øjenvidner. Alt sammen fortalt i Maren Uthaugs vanlige stil tilsat en god portion grotesk humor og et glimt i øjet.  

Nutidens fortæller Nicolas er bedemand med en noget speciel tilbøjelighed:
”Første gang, kold hud fik det til at sitre i mig, var i 1986. Jeg var fyldt fjorten år to uger inden og havde aldrig tænkt i de baner før. Jeg forstod hurtigt, at det var en ensom brist at have”.
Nicolas er med andre ord nekrofil og gennem ham fortælles historien om slægtens bedemænd gennem syv generationer. Alle har de haft deres skyggesider, nogle med mere morbide og bizarre end andre.
 

"Slægt skal følge slægters gang"

Slægtens første Christian hjælper spædbørn på vej i døden på øen Tikopia. Hans søn Christian 2 tager konsekvensen af befolkningstilvæksten på øen for at skåne sin lillesøsters liv og flyder til havs. Han ender af omveje i et beskidt og sygdomsbefængt København, hvor han øjner en forretning i at hjælpe de overtroiske pårørende med at sikre, de døde ikke går igen ved hjælp af både gamle og selvopfundne ritualer og bønner. Det første skridt til bedemandsimperiet Christian Christiansen er taget. "Slægt skal følge slægters gang" er indgraveret over familiens mausoleum og det gør sig gældende såvel i livet som i døden.

Christian 3 har en forkærlighed for at lege med ild og indfører kremering som begravelsestradition. Christian 4 tror på det overnaturlige og kan se spøgelser. Han indlader sig mildest talt i et makabert forhold. Christian 5 har en mani med orden og systemer, sikkert en form for OCD. Hans datter Lone Helle, som viser sig at være lesbisk, bliver ved et uheld gravid og får sønnen Nicolas. Hun bliver også den første kvindelige bedemand i slægten. Så er vi tilbage ved nutiden med det syvende led i slægten, Nicolas, der som alenefar kæmper med at styre og forstå sine børns mørke sider hjulet på vej af beroligende medikamenter. Foruden de mange Christian’er er der selvfølgelig også en hel del kvinder og andre børn i slægten.  

Historisk vandring gennem begravelsestraditionerne

Sideløbende med slægtshistorien tages læseren med på en kulturhistorisk vandring i begravelsestraditioner og mennesker forhold til døden henover 200 år. I 1800-tallet smides mange døde ganske enkelt i et hul enten udenfor eller indenfor kirkegården til mere moderne tider, hvor folk kommer i kister med kranse og iføres begravelsesklæder til nutidens mere personlige begravelsesritualer og kremering. Romanen er spækket med spændende historiske detaljer omkring begravelsesritualet som dengang man bandt de dødes tæer sammen så de ikke kunne gå igen eller strøede hørfrø på graven, så den døde var nødsaget til at tælle kornene før vedkommende ville kunne gå igen. Senere ønskede de pårørende at få halspulsåren skåret over på den døde, så man var sikker på de ikke blev levende begravet.


Morbid humor og bizarre detaljer

I ”En lykkelig slutning” krydsklippes der mellem nutid og fortid, hvor hvert nyt slægtled har sit eget kapitel. Der er rigtig mange personer, som hedder Christian og Liliane og til at holde styr på personerne, er der en illustration af familiestamtræet, som løbende udbygges med en ny gren. Alle har de deres mindre heldige personlighedstræk eller bizarre tilbøjeligheder. Med så stort et persongalleri bliver det nødvendigvis et flygtigt bekendtskab.

Romanen fortælles i Maren Uthaugs vanlige nøgterne og usentimentale stil ligesom hendes medrivende og romaner ”Og sådan blev det” og ”Hvor der er fugle”. Denne roman afskiller sig alligevel fra de tidligere ved at være tilsat et ordentligt skud morbid og grotesk humor. Mangt og meget er potentielt muligt i romanen, men jeg kan anbefale at læse den med et glimt i øjet. Nogle oplysninger er svære at ryste af sig igen og det vil aldrig helt blive det samme at gå til begravelse igen. Så indstil dig på en hæsblæsende og fabulerende slægtsroman sprængfyldt af morbiditet og grotesk humor, som samtidig gør dig klogere på begravelsestraditionernes kulturhistoriske udvikling.

Bestil "En lykkelig slutning" af Maren Uthaug her
 
 

Inspiration