Forsiden af Efter København af Christian Skovgaard

Efter København af Christian Skovgaard

01.12.22
Sælsom, sanselig og stemningsfuld tegneserie for voksne.

“Efter København” er en virkelig flot - på sin helt egen måde - tegneserie. Stregen er på en og samme tid voldsom og meget fin. Alle illustrationerne kan noget helt særligt og er næsten små kunstværker i sig selv.

Københavns ødelæggelse

Det er en voldsom historie om en skrækkelig pestsky, der ødelægger alt på sin vej. Få mennesker går fri, ingen byer gør, og alt er forandret, da vores hovedperson tager til København i sin søgen efter …⁠

Ja, hvad? Kvinden, der er taget i forvejen? Svar på, hvad der skete? Svar på, om livet går videre? ⁠

Ligegyldigt hvad - så får vi, som læsere, et helt særlig indblik i København efter en katastrofe. Hvordan bygningerne ser ud - står de endnu, eller er de væk? (Der er en oversigt over hvilke bygninger, der er med, bagerst i bogen - ret rart.)⁠

Sanselig læseoplevelse

“Efter København” er en sælsom, sanselig og stemningsfuld læseoplevelse. Du dvæler virkelig længe ved illustrationerne. Du skal have det hele med. Det fungerer bare virkelig godt!
 

Inspiration