Den syvende dag

05.07.21
Roman. 41-årige Yang Fei er død, men indtil han kan blive begravet, møder han andre nylig døde og ser tilbage på sit korte, men begivenhedsrige liv.

Yang Fei er død, og så skulle man tro, at historien endte der, men nej. Nu må han finde ud af at komme frem til sin planlagte kremering. I krematoriet finder han bl.a. ud af, at der også for de døde er et hierarki, hvor de almindelige må lade VIP´erne komme først, mens de til gengæld må vente på, at borgmesterens lig ankommer, før nogen kan blive brændt og finde hvile, for sådan er det. Gennem snakken finder han ud af, at man kun kan blive kremeret, hvis man har et gravsted. Det har Yang Fei ikke, og det starter hans rejse rundt i sin egen historie.

Herefter følger vi Yang Fei på hans syv dages rejse gennem efterlivet, hvor han lige så stille husker tilbage og samler op på sit liv og de mennesker, han mødte og holdt af. Han har levet et stille liv. Et ubemærket liv, men har alligevel oplevet voldsomme ting i dagens Kina. Han har elsket og berørt mennesker, og nu møder han nogle af dem igen i døden og følger dem på vej videre.

En anderledes bog, som på en finurlig måde giver et indblik i Kina og livet der, samtidig med, at det er en fantastisk og fantasifuld fortælling med mange små billeder af et land, vi ikke kender så meget til. På et tidspunkt sidder Yang Fei på en restaurant og overhører en nyhedsudsendelse, der på det kraftigste benægter, at nogen skulle være blevet dræbt ved dagens tvangsnedrivning af en beboelsesejendom, hvilket får en anden gæst til at udbryde: ”Jeg tror ikke på noget af det, de siger. Ikke engang punktummerne.”. En for os helt absurd situation at tvangsnedrive bygninger, hvor folk stadig bor, men hverdag i Kina på det tidspunkt.

En speciel bog, men absolut en læsning værd. Der er mange nuancer, udtryks- og tankemåder i den asiatiske litteratur, som er fremmed for os danskere, men det er også et spændende kig ind i kulturer, som er så fremmede, at de nærmest bliver fantastiske, selvom de reelt er socialrealistiske. Et andet godt eksempel kunne være den japanske ”Døgnkioskmennesket” af Sayaka Murata, som også får en varm anbefaling herfra.

Inspiration