Death Save af Rune Ryberg

Death Save af Rune Ryberg

05.07.19
Tegneserie. Øglen Rick og fuglen Bass er venner, men der begynder at gå skår i venskabet.

En moppedreng af tegneserie om øglen Rick og fuglen Bass. De er bedste venner, men som historien skrider frem indser Bass at han vil mere med livet end Rick vil. Rick vil bare gerne have det sjovt og tage pis på alt og alle, hvor Bass er begyndt at drømme om noget mere - en ordentlig fremtid. Disse to ønsker for livet er ikke sådan at forene og det ender da også på frygtligste vis.

Illustrationerne

Noget af det der bærer historien frem, er illustrationerne. De er flydende og kræver lidt tilvænning. Det er svært at forklare, men kendere af Rune Rybergs streg, vil kunne genkende den. Farverne er mørke og passer rigtig godt til den historie der fortælles. Selvom der er sjove momenter, er det en fortælling om venskaber der forgår. Om at turde forfølge ens drømme og sige fra overfor dem der ikke behandler en godt. 

Vurdering

Dette er en tegneserie af format. Både den fysiske størrelse og historien den indeholder. Jeg var slet ikke parat til at blive så rørt at den, som jeg blev og jeg er virkelig glad for at jeg har læst den. Jeg giver den mine varmeste anbefalinger!

Inspiration