Bevægende litteratur - Glæde

17.05.21
Litteraturen maler med hele paletten af følelser. Glæden er guld. Både den stille og den begejstrede.  

Glæd dig!

Det er svært ikke at blive bevæget af litteratur med plads til både den stille forventning og den buldrende begejstring. Glæde er smittende ligesom begejstring. Den er opløftende og positiv i ordets gode gamle forstand før coronakrisen.

Glæden brænder stærkt og den fylder os med energi, som her i Inger Christensens digt fra digtsamlingen Det:

Energien er glæden i verden den lyser
ansigtet lyser på den der er glad
Sorgen ser ud som når mennesker fryser
bare fordi de må undvære mad

Sådan ser min drøm ud

Der er heldigvis meget at glæde sig til og glæde sig over. Glæden kan både have plads til begejstring og være den stille taknemmelighed ved hverdagens små lyspunkter, som den så fint udtrykkes i Edith Södergrans digt "Et ønske" fra 1916:

Af hele vor sollyse verden
ønsker jeg blot en havebænk
med en kat der soler sig…
Dér ville jeg sidde
med et brev på brystet,
et eneste lille brev.
Sådan ser min drøm ud…

Guld betyder glæde

Morgenstund har guld i mund, og guld betyder glæde, skriver Grundtvig. Især højtidssangene og salmerne kredser meget om glæde. Vores danske sangskat svulmer af glæde over naturen, fællesskabet og livet. Glæden er jordens gæst i dag, som vi synger i en af B.S. Ingemanns mange julesalmer.

Sangene hjælper os med at sætte ord på den glæde vi fyldes af i mødet med noget større end os selv i naturen og religionen. Men glæden er også en stærk følelse vi mærker i mødet med musikken, litteraturen og kunsten. 

Skuld gammel venskab rejn forgo

Glæden er ikke kun guld, Gud og Grundtvig. Litteraturen maler med hele paletten af følelser og farver. Ronja Røverdatters glade forårsskrig er lysegrønt som håbet om noget nyt og bedre. Glæden kan være glad og gul som gensynsglæden når gamle venner mødes. Den kan også være lyserød som i det særlige venskab på tværs af alder som Tove Jansson beskriver i Sommerbogen.

Glæden kommer i glimt i det særlige øjeblik når nye venskaber opstår ud af det blå, som i Anna Gavaldas roman Bare sammen og i Astrid Lindgrens brevveksling med den meget yngre Sara Schwardt. 

Inspiration