24 gode gerninger af Jenny Fagerlund
24 gode gerninger af Jenny Fagerlund

24 gode gerninger af Jenny Fagerlund

08.01.20
Julehistorie om at man kan ændre sin livsindstilling ved at gøre noget godt for andre.

En julet historie, som næsten kan læses som kalenderhistorie, da hver dag i december har sit eget kapitel. Beskrivelserne af Stockholm med julepynt og sne, var rigtig fine - jeg kunne sagtens fornemme julestemningen, kulden og sneen. Jeg kan også fint se Emmas butik for mit indre blik - jeg tror det vil være en farlig butik for mig at handle i!

24 gode gerninger

Ideen med de 24 gerninger kan jeg også godt lide og jo tættere vi kommer på jul, jo mere kommer Emma til live - hun får ikke sit gamle liv tilbage, men mon ikke hun får et liv hun finder værd at leve alligevel? Jeg kunne også godt lide de personer hun hjælper undervejs og de virker som en rigtig hyggelig flok.

Så langt så godt. Men, noget af det der irriterede mig mest undervejs var Emmas forhold til søsteren, Magda og hvordan Magda er overfor Emma. Jeg vil ikke spoile for meget, men jeg ville virkelig ønske at Emma turde sige mere fra overfor sin søster. Emma har distanceret sig fra alle der kunne have været en støtte for hende, måske fordi hun tror det er hendes skyld at Nick døde, men stadigvæk. Jeg tror ikke jeg ville handle sådan og derfor irriterer Emma mig også lidt på det punkt.

Vurdering

Alt i alt er det dog en rigtig fin julehistorie. Selvom det på nogle punkter er en trist historie, er den alligevel fyldt med humor, gode karakterer og en underholdende handling, der gør at man gerne lige vil læse det næste kapitel også.

 

Bestil "24 gode gerninger" af Jenny Fagerlund her.

Inspiration